CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

Sidst i November 1841 begyndte et italiensk Opera­ selskab sine Forestillinger paa Vesterbros Theater. Man gav Donizettis »Gemma di Vergy«, som , skjønt kun et svagere Arbejde, gjorde stormende Lykke og fra 3 . J a ­ nuar 1842 optraadte Selskabet paa Hoftheatret. Navn­ lig »Lucia di Lammermoor«, »Lucrezia Borgia« og »L’elisire d’amore« — alle a f Donizetti — satte Publi­ kum i Extase. Md. Forconi, Tenoristen Rossi og Bas­ sisten N. Torre overøstes med Bifald og Blomster. I den ejendommelige Begejstringsatmosfære, som italiensk Opera næsten uundgaaelig fører med sig, hensattes Publikum stadig i Paris, hvor man dog fra 1819 havde haft denne Opera som fast Institution. Selv om Kræf­ terne i Kjøbenhavn vare langt ringere, maatte Varme­ graden, om muligt, let stige højere. Thi en egentlig italiensk Opera var et nyt Fænomen, man maatte gaa tilbage til Scalabrinis og Sartis Tider for at finde den. Siboni havde gjort alt for at bringe Musiken frem, men mødte Modstand. Man syntes ikke ret om den, Weyse og Kuhlau afskyede den; man peb et Par a f Rossinis Operaer ud, men beholdt dog andre. Men Stemningen slog ubemærket om. Siboni lærte sine E lever fremfor alt at synge italiensk Musik i Originalsproget og længe inden Donizettis Navn var berømt eller endog kjendt, sang Sibonis udmærkede Elev Jfr. Ryssiander (Md. Simonsen) en Donizettisk Arie ved en Koncert ( 1832 ). Ved Konservatoriets Koncerter foredrog Eleverne som oftest italiensk Musik, der ogsaa hørte til ved andre Koncerter. Den beherskede i den Grad Sangernes Repertoire i Trediverne, at Totalindtrykket a f Program­ merne er det, at Sangerne ikke vilde synge andet