CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

7 6

Gang, da Majestæterne viste sig. Ingen kunde begribe, og Bladene talte derom, at den danske Opera var som død, naar en saadan Skare Talenter kunde føres frem paa en Gang. Heiberg indledede sine Intelligensblade med en Afhandling 0111 det mest aktuelle Æmne, den italienske Opera, og tog sit Udgangspunkt fra Md. Rungs to Koncerter. Han advarede mod at man fra denne Koncertsang kunde slutte til Operasang, og han var navnlig bange for, at man vilde tænke paa at indføre mange italienske Operaer paa Theatret ved Hjælp a f disse Kræfter, da han kun ønskede Ope­ raerne i strængt Udvalg. »Men alle kunde være enige i«, sagde han, »at beundre og paaskjønne de glimrende Resultater a f Hr. Rungs Syngeskole«. Rung mente, at Konsekvensen a f Sangernes Kon­ certlykke va r, at de paa Scenen førte den med sig. Han vilde danne et italiensk Operaselskab a f sine danske Sangere, der, formummede som Italienere, skulde vise sig i Besiddelse af den hellige Ild , ja konkurrere med de rigtige Italienere. »Fædrelandet« ( 26 . Marts 1842 ) meddelte, at ved en forestaaende Aftenunderhold­ ning vilde sidste Akt a f Operaen »Othello« blive opført, »der maa betragtes som en Prøve paa de italienske Operaer, som en Del a f vore Sangere og Sangerinder, hvis det tillades, agte at opføre paa Hoftheatret og hvorved en interessant Sammenligning mellem dem og det italienske Operaselskab vil kunne anstilles«. Sam ­ tidig hed det i andre Blade, at Rung havde faaet T il­ ladelse til i Maj og Jun i at give en Cyclus italienske Operaer paa Hoftheatret, dels nogle nyere, dels flere ældre Arbejder a f de berømteste Komponister saasom

tro, at