CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

7 9

tilbøjelig til at gjøre noget særligt for Schram , saa at han skulde avancere paa sædvanlig Maade. Det var haardt for liam at blive ved at sulte som Elev. I Sommertiden opholdt han sig ved Intercession af Chr. Hansen hos Grev Rantzau til Frederikslund paa Fyen. Rung sendte Meddelelse om, at »den allei- høieste Theaterdirektion i sin allerhøjeste Visdom havde tilstaaet ham et Gagetillæg af 50 Rd. og at det meste, han kunde vente, var et Gratiale til Vinteren. »Ud­ sigterne«, vedblev han, »ere altsaa meget slette og e har faaet en skammelig Løn for al den F lid , De har anvendt paa at uddanne Deres ypperlige Talent, et Talent, som aabner Dem en Vej, hvorhen De gaai, selv om vore usle Forhold her skulde gjøre Dem det utaaleligt at gaa som E lev imellem de kongelige Sanger­ klokkere. I hvad der saa sker, veed Peter, at han kan stole paa mig . .. Syng, hvor og naar De vil, jeg glæder mig til at læse Deres Ros i Aviserne. Studiren Sie fleiszig, især Dybden og Trillen. Lad mig se, at e feder Dem godt, at De kan have noget at modstaa den af Direktionen bestemte Sultekur med. Vær ikke ange, Schram , i Reverentsgade skal De alle Tider finde en Plads hos Deres .. .« 1). Rung tænkte sig Schram lien- sunken i sørgelige Betragtninger. Han var virkelig meget bedrøvet, især naar han tænkte paa Ferslev, o& havde i Kjøbenliavn viist sig helt utrøstelig, skjøn ian alligevel var saa glad over den Lykke, han hav e gjoi som Bartholo. Han skrev til »sin lille søde Enge s Mama« fra Frederikslund: »Hvad er det, Du taler om

i) Eclv. B ra n d e s: D a n sk S k u e s p ilk u n s t.