CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

V.

C hristian VIII.s Tid var en Festperiode for det æsth- etiske Kjøbenhavn og dertil bidrog Thorvaldsens Nærværelse og Kongens æsthetiske Sans. Den frem- brydende Musik berusede og bedaarede og faldt saa let i Øret. Den Instrumentalmusik, der førte an , hørte ikke til den vægtige Art, tvertimod, men var til Gjen- gjæld ligesaa uimodstaaelig som ny. 1 Hotel d’Angle- terres store Sal gav det Lumbyeske Musikselskab »Kon­ certer å la Strauss« med Strauss’, Lanners, Labitzkys og Lumbyes egne Valse og Galopper. F ru Heiberg sang i »Emilies Hjertebanken« »Strauss bærer Palmerne, Strauss bærer Kronerne« og alle i Theatret rokkede efter Takten, Thorvaldsen med. Store Virtuoser duk­ kede op, som F ru Clara Schumann, Liszt og Prume. Liszt, Troldmanden paa Klaveret, fortryllede i sin F an ­ tasi over »Robert le diable» ved et dæmonisk Kryderi, Prume henrev ved sin Violin-Pastorale »la mélancolie«, saa at Theatret ikke forslog for Tilhørerne, og Ride­ huset blev et Kunstens Tempel. Her rykkede Hoboist- erne ind med (leres »Harmonimusik«, der bragte hvad Tiden begjærede, ogsaa »Melankoli med Variationer«. I FYRRERNE.