CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

84

R y , Rossinis »Stabat mater«, som var det egentlige Trækplaster1). Der var altsaa ingen Ende paa det store Musiklands Livskraft og Frodighed! Kirkemusiken havde man dog tænkt sig afsluttet. Og saa dukkede der et Værk op, rigtignok himmelvidt forskj elligt fra Palestrinas til samme Text, men, ligesom Pergoleses, sprudlende af de herligste Melodier. Passionskoncerter stod endnu i højt Flor. I 1846 blev der foruden den nævnte givet to i Ridehuset af anden Rrigades Musikkorps og her saae Rung Lejlighed til at indsmugle tre Nummere a f den ældre Kirkemusik, nemlig a f Orlando di Lasso, Antonio Lotti og Marcello. Den anden Koncert (første Paaskedag) havde samme Program som den første (Palmesøndag), dog med den Forskj el, at af de tre Komponister kun Orlando di Lasso var bleven staaende, saa at der gaves Erstatning for de andre to. E t Sagn fortalte i Cæciliaforeningens Begyn­ delse, at der engang var givet ældre Kirkemusik af Rung og at han havde faaet en alvorlig Skræk for slige Opførelser, da Faaborg var gaaet fra det strax i den anden Takt uden senere at finde ind igjen. Da F aa ­ borg netop var med i Marcellos Salme, som faldt bort ved den anden Koncert, er det rimeligt, at Uheldet er sket ved denne Lejlighed2). x) Onsdag 19 Marts 1845: Miserere af Zingarelli og »Stabat m a­ ter« af Rossini. Langfredag 21 Marts: de fire første Numm ere af Rossinis »Stabat mater«, Requiem af Mozart og »Libera me Do­ mine« af Paolo Sperati. Langfredag 10 April 1846: Kyrie og Gloria af Cherubinis Messe, Motetto »Rex trem endæ majestatis« af Mozart og Rossinis »Stabat mater«. I 1843 havde Glæser opført Haydns »Skabelsen« to Gange i Frue Kirke. 2) Koncerten Palmesøndag 5 April 1846 blev given med Under-