CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

9 0

eningens, der ingenlunde vare beregnede paa alle Sam­ fundets Klasser, havde et langt »finere« Tilsnit og be­ nyttede i vidt Omfang t}rske Texter, hvilket Skandinav­ ismen ikke tillod, og tysk Musik. Den i 1843 »saa lidet kjendte« svenske Musik udbredte sig med rivende Fart fra skandinavisk Selskab og Sangforening og navnlig rejstes dér Hovedtemplet forden poetisk-musikalske Guddom, der pludselig havde aabenbaret sig for det undrende og beundrende Kjøbenhavn, Bellman. Der holdtes Foredrag om ham, man sang hans Sange. Hans Figurer viste sig paa Theatret, hvor man den ene Aften saae Hei- bergs »Ulla skal paa Bal« med Musik, arrangeret og komponeret a f Bung, og den anden Bournonvilles »Bellman« eller »Polskdansen paa Gronalund«, der ender med Bellmans Apotheose. Heibergs Bellmans- begejstring var kommen for sent over ham til at hans Vaudeviller havde kunnet faa Nytte deraf; Hostrup derimod fremstod, da Bellmansilden brød ud og flam­ mede højt, og den kom hans Vaudeville-Komedier til Gode. »En Spurv i Tranedans« hylder i al Beskedenhed »Der er et Land«. »Verklighetens Sångmo till Fantasiens«. Svensk Mel. Norsk Nationalsang af Blom. Fredm ans Epistel 71 »Ulla, m in Ulla«. Lapsk Melodi (ved Rung). Elegi af Kunzen. I Foraaret, Mel. af Stuntz. »Hvor der vindes L avrbærkranse« af »Festen paa Kenilw orth »Du gamla, du friska». R unernes Magt af Hertz, Mel. af Rung. Fredm ans Epistel 82 »Hvila vid denna kålla«. »Unge Gjenbyrds Liv«.