AmalienborgInteriører

I den franske Rokokos Hoteller og Landsteder var Vestibu len fortrinsvis anbragt i Bygningens Midtaxe og gerne formet over en oval eller en firsidet Plan med rundede Hjørner; der forekom ogsaa adskillige Exempler paa saa- danne Rum hvis Bagvæg var konkav, altsaa havde Nicheform i Lighed med Vestibulen i Mokkes Palæ. Saadanne Typer er gengivet bl. a. hos Jombert [9]. Monumentale Aspirationer kan tillades en Forsal i en Stormands Hus, ogsaa efter Rokokoens Opfattelse. En Hovedvestibule bør have en strengere arkitek­ toniskKarakter endSaloner ogGemakker, ogher finder deklassiske „Ordener“ deres naturligste Plads. Væggene inddeles gerne ved Pilastre, helst toskanske, hvis Stil har den kølige Holdning, der ønskes anslaaet i slige Rum tæt ved Gaden og Hoben. Anvendelsen af Marmor, af Brudsten eller af Imitationer i Gips, hører ogsaa hjemme i Vestibulen; medFliser paaGulvet ogblanke haarde Vægge faar Rummet Resonans, hvilket anses for herskabeligt. Det er ligeledes klart, at Opstilling af Statuer gør den bedst tænkelige Virkning i Vestibulen, der endnu har Rester af den barokke sala terrena s pompøse Væsen i sig [10]. Forsalen i Moltkes Palæ, der aabnede sigmed tre store Portarkader udmod Pladsen, kun med faa lave Trin hævet over dennes Niveau, var et usædvanlig stateligt Rum. Dets Bredde svarede til Midtrisalittens og maalte saaledes en Tredjedel af hele Palæets Udstrækning i Længden. Efter samtidige franske Byggeregler maa Vestibulen kaldes uforholdsmæssig stor. Man mærker, at Ar­ kitekten har villet forme sin Vestibule i Overensstemmelse med de italienske senbarokke Stilidealer, der paa saa mange Maader spores i selve Bygningens Plastik; formelt set er Palæet jo egentlig noksaa meget et palazzo somet hotel. Forsalens stortsvungne Rumlegeme maa have ejet en herlig Fylde og Blødhed. Alene den Omstændighed, at Rummet laa forsænket i Forhold til Stueetagens øvrige Niveau, gjorde det udtryksfuldt. Og dets Dekoration var overmaade rig. Vestibulen blev gjort til en Marmorsal, sikkert ikke uden Tilskyndelse fra Arkitekten, der siden 1750 havde været Ejer af Marmorbrud i Akershus Stift. Udnyttelsen af den blaagraa Sten fra Tvillingriget mod hjord — allerede be- 3 * 1 9