AmalienborgInteriører

lod Eigtved demskære i Træ af Billedhuggeren Joh. Fr. Hånnel [18]. De var færdige i December 1752; til Terminen d. 1 1 . fik Mester Hannel sin Regning paa 346 Rd. gjort op. For hver af de store Kapitæler, rigt udskaarne, tilkom hamblot 19 Rd.. Man kunde have ventet, at Kapitælerne var blevet forgyldte for at bringe Glans ind mellem de stengraa Søjler. Det ses dog, at de alle blev marmorerede af Maler J. C. Bræstrup. De alvorlige Søjler og Pilastrene bag dem afsatte sig mod gipsede Vægge med Trofæer, der sænkede sig mellemde bærende Led. Stukkatøren Giovanni- Battista Fossati, en af Datidens ypperste i sit Fag herhjemme, havde overalt øvet sin Kunst. Over Dørene sad Cartoucher, over Portbuerne („an der An- trée“ ) fandtes Ornamenter. Den stærkt udladende Corniche, hvis Gesims bæres af Søjlerne, var prydet „rigeligt“ med Trofæer og andet Stukværk [19]. Ende­ lig havde han udført Plafonden. Til sin Undren erfarer man imidlertid, at dette Loft ikke blot var Gipserens Værk. Fra Fossatis Haand var det færdigt 1753, men derefter blev Spejlet dekoreret med et Maleri — altsaa en „Fresco“ — af Jacopo Fabris. D. 17. Maj 1755 indkomhanmed enRegning paa 100 Rd. derfor. Plafondmaleriet maa imidlertid være faldet uheldigt ud, thi dets Leve­ tidblev ikke af lang Varighed. I sinAttest paa Fabris’ Regning skrev Bygnings­ forvalter Block, at Maleriet ganske rigtigt var forfærdiget, men han oplyste til­ lige, „at det senere efter høje Ordre var blevet afkradset (abgekratzet) og et rent Gipsloft udført i Stedet for“ . Fabris’ Loftsfresco, den eneste han ellers vides at have udført her i Landet, har antagelig været et illusionistisk Perspek­ tivstykke af den Art, som enhver dygtig Theatermaler magtede. Loftsfresker var jo ellers ude af Kurs paa den Tid i den franske og franskprægede Interiør­ kunst; selv i vor Senbarok forekommer de kun ganske undtagelsesvis. Datiden var meget stolt af Fabris’ Fresco; det maa bl.a. være til den, Biisching sigter, naar han siger, at „Malningen paa vaadKalk er først indført i Dannemark 1753, ogdet førsteForsøgdermedblev giort i GrevAdamGottlobMoltkes nye Pallads“ [20]. Det er tydeligt, at Moltke. og Eigtved har ønsket at give Vestibulen en 22