AmalienborgInteriører

særlig monumental, en paladsagtig Karakter, ved at lade Loftet aabne sig gen­ nemendristigSkinarkitektur. Fabris har næppe sparet paa perspektiviskforkor­ tede Søjler i sit Plafondmaleri. Rummets veritableMarmorsøjler i „romersk Or­ den“ har nokanimeret denne Specialist i antike rudera til at fablevidere. At han ogsaamalede smukke Lufte, sølvtonende i Lyset ogmeddramatiske Skyer, ser vi af hans Vægmalerier fra lTSO’erne i Havesalen paa Fredensborg Slot [21]. Vestibulens svungne Kolonnade fik ikke Lov til at staa i sin Renhed; det varede endnu en Stund før Dyrkelsen af den isolerede Søjles ubesmittelige Skønhed blev indført. De tomme Intercolumnier krævede at udfyldes, og de blev det. Foran Væggen bag fire Søjlemellemrum— to paa hver Side af det midterste — lod Eigtved opstille store Fajancevaser, udført paa Fabriken bag Blaataarn. „Catharina verwittwete Ferdinandt“ , den kendte Driftsleders Enke, fik 20 Rd. for disse fire Vaser. Formodentlig har de været af lignende Art som de dekorative Urner, der jævnlig var blevet leveret af Ovnfabriken til Udsmyk­ ning af kongelige Bygninger (f. Eks. til Opstilling paa Taget af Christiansborg Slots og Prinsens Palæs lave Forbygninger mod Frederiksholms Kanal) [ 22 ]. Sikkert turde det være, at disse Pragtvaser maa have tilhørt Rokokoens Stil. Ligesom Søjlernes og Pilastrenes Kapitæler blev de, samt deres Postamenter, marmorerede af Maler Bræstrup. Ydermere ophængtes store Messinglanterner i Søjlernes Mellemrum. Bag det midterste Intercolumniumvar der i Vestibulens Bagvæg udsparet en halvrund Niche, der befandt sig lige overfor Hoveddøren fra Amalienborg Plads. Efter Datidens Arkitekturlære, gennemtrængt af Respekten for Ligevægt og Ro i den arkitektoniske Rumkunst, maatte denne Niche være forudbestemt til at udgøre Baggrunden for et vægtigt Dekorationsstykke, udhævet frem­ for de øvrige. I Malerens Regning af 14. Maj 1754 finder vi da ogsaa anført „een Postement i Nissen(!) anstrøgen med Limfarve“ — hvilket lover godt. Selve denne Hovedniche er bevaret, den eneste Part af Moltkes Vestibule, der har overlevet Ødelæggelsen i 1794; den findes nu i en smal Passage, dog kun

2 3