AmalienborgInteriører

somdisse smukke Arkadedøre. Hver af deres Fløje har tre Fyldinger med Kehl- stød, ligeledes formede og fordelte paa fransk Vis. Dette Skema for Dørfløje bruges overalt af Eigtved, ogsaa i dette Palæ— bortset fra Riddersalen. Værelserne i Stueetagen tjente til daglig Beboelse for Greveparret, der for­ delte demsaaledes imellem sig, at Grevinde Moltke havde Raadighed fortrins­ vis over Gemakkerne i Etagens søndre Halvdel. Midt for Gavlen havde hun sit Forgemak, en tofags Stue med malede Lærredstapeter og Landskaber over Dørene. Det følgende Hjørneværelse blev vistnok brugt til daglig Sp isestue. Vi udtrykker os med et vist Forbehold; Identifikationen af de enkelte Værelser i denne Gruppe er vanskelig, aldenstund de arkivalske Oplysninger er temmelig mistydige i topografisk Henseende. Man savner ogsaa haardt en samvittigheds­ fuld Opmaaling som Ledetraad, særlig ønskelig her, hvor ret betydelige For­ andringer af Rummene har fundet Sted i nyere Tid. Spisestuen har dog i hvert Fald ligget i denne Part af Palæets Stueetage, og der er størst Sandsynlighed for, at den maa lokaliseres til Hjørnegemakket. Omdens oprindelige, nu for­ svundne dekorative Udstyr giver Regnskaberne os ganske god Besked. Væg­ gene var over Brystpanelet dækket med Malerier paa Lærred af Fabris [41]; det maa være de „romerske“ Stykker, formentlig Ruinprospekter, der nævnes i Synsforretningen 1778. Lignende Vægmalerier med italienske — romerske og venezianske — Perspektiver af Fabris kender vi, somnævnt, fra Fredens­ borg, ogsaa fra det Württembergske Palæ (Krigsministeriets Bygning) i Slots­ holmsgade. Malerierne her i Spisestuen var indfattede i udskaarne og forgyldte Rammer, hvis Billedhuggerarbejde skyldtes en ellers ukendt Kunstner. Han hed Bogislav Löffler, og da vi senere skal møde andre— og bevarede— Arbej­ der af ham, kan vi passende præsentere hammed det samme. Før han kom herop (omkring 1750) havde han arbejdet paa de kongelige Slotte i Pots­ dam [42]. Da han i 1757 havde enRetssagmedBilledhuggersvenden Gierach, fik han Støtte af den preussiske Envoyé v. Hæseler, der udtrykkelig kalder ham „fra Potsdam“ [43]. Samtidig med, at han arbejdede for Moltke paa Palæet,

2 9