AmalienborgInteriører

han havde dyrket forinden i München. Det var en rig og moden Rokoko, lutret ved Berøring med den gode Stil hinsides Rhinen, somLe Clerc bragte med sig, da han i 1735 komtil København. Vi ser det ved en Analyse af Spisesalen paa Christiansborg, udført— somenUndtagelse—helt efter hans egneTegninger. Til alt Held har vi bevaret et tilforladeligt Billede af just dette Interiør [62]. Her var ingen tyske Excesser at finde. Tydeligvis havde Le Clerc ogsaa yder­ ligere kultiveret sit Formsprog ved flittigt Studium af en parisisk Rokoko- Klassiker somJacques-Frangois Blondel. Siden da havde Rokokoen udviklet sig stærkt i en friere og mere malerisk Retning. Le Clerc gjorde Bevægelsenmed, omend paa Afstand. Selv forlod han ikke Danmark, men nye Ornamentstik komhamfor Øje, og tilrejsende Svende kunde bringe friske Impulser ind i hans Værksted. Vi kan spore enkelte Træk, der røber ennyOrienteringogsaa i Riddersalens Dekoration, mensomHelheder denne naturligt groet ud af hans oprindelige Stil. Relieffet blev stærkere, For­ mernemere frodige, menhansmedfødte Sans for Balance ogMaadeholdsvigtede dog ikke. Med Rokoko-Interiører f. Ex. i Versailles skal hans Værk selvsagt ikke maales. Det var ugørligt for Le Clerc at arbejde i den ældre Gabriels køligt- elegante Stil. Han savnede trods alt den fine parisiske Skoling, den sikre Tra­ dition. Men hans Talent er aabenbart, hans Temperament straalende livfuldt. Le Clerc’s udskaarne Rammer omkring Spejlene over Kaminerne og paa Vinduespillerne findes ikke mere i Riddersalen paa Amalienborg. Ogsaa Væg­ maleriernes og Dørstykkernes skulpterede Indfatninger savnes. Og saavel Kon­ solborde somCanapéer er forsvundne. Men der er meget tilbage at glæde sig over. Først og fremmest de kostelige Døre, af hvis udskaarne Fyldinger vi brin­ ger en Række Fotografier (PI. 12—19). De taler bedre end mange Ord om Kunstnerens rige Formsans oghans Værksteds høje tekniske Stade. Dørfløjenes Type med deres Tvedeling — en Indsnævring lidt under Midten og en domi­ nerende Kam somTopstykke paa hver Fløj — er fælles for alle femDøre og ganske gængs i den modne Rokoko, men Detaillerne varieres. Al Kraft samles

3 9