AmalienborgInteriører

Alt Panelværk i Salen blev hvidlakeret, samtlige Lister, Karme og Orna­ menter ægte metalforgyldte. I denne lyse kongelige Glans, der stadig fortryder os, satte Vægmalerier og Dørstvkker deres klangfulde Farver ind og gav der­ ved In teriø ret koloristisk Fylde. Vi har nu vanskeligt ved at forestille os Ridder­ salen uden Tocqué’s Suverænportrætter og Bouchers Dørstykker. Og dog har den fra første Færd — omend kun i kort Tid — været smykket med en anden Kunstners Malerier. Talen er om Carl Gustaf Pilo. Som Kong Frederik V’s første Hofmaler, Kunstakademiets Chef og Moltkes Protegé var han prædesti­ neret til at blive Amalienborg-Salens Dekoratør; ogsaa andetsteds i Palæet havde han jo været virksom. I Eigtveds Tegninger til Væggenes Inddeling var udsparet to store Felter paa Bagvæggen til Helfigursportrætter og femPladser til Dørstykker. Det blev overdraget Pilo at udfylde disse Felter medMalerier. Han maa antagelig have faaet Bestillingen i Foraaret 1752, omtrent samtidig med at Le Clerc og Sned- krene begyndte deres Arbejde i Salen. Ligesom de var han bundet af Maal i Arkitektens Tegninger. Nogle Dage ind i August s. A. var Pilo kommet saa vidt med Malerierne, at han kunde hæve 200 Rd. i Afdrag paa Honoraret [68]. Næste Aar var han antagelig færdig. Schåffer afleverede i December en Reg­ ning, i hvilken nogle Poster refererer til Pilos Billeder, bl.a. 12 Rd. ,,fiir den Mahler Pilo zu zwey grosse Felder 2 Stk. zusammen geschlagene Rahmen ver- fertiget“ , desuden 8 Rd. for to store Blændrammer og 5 Rd. 40 Sk. for fem dito ,,over Dørene“ [69]. Vi aner intet om, hvad Pilos Dørstykker har forestillet, ejheller hvor de er blevet af. Det er trist, at de ikke kan paavises. Derimod kan der næppe herske Tvivl omde store Vægmaleriers Sujetter. De maa have været Helfigursportræt­ ter af Frederik V og hans Gemalinde, sikkert Dronning Juliane Marie. Væg­ felternes Maal vil maaske engang kunne føre os paa Sporet efter disse monu­ mentale Malerier; de vanskelige Forhold i Øjeblikket har hindret os i at gen­ nemføre en saadan Undersøgelse i Marken. Forhaabentlig vil der senere blive

4 2