AmalienborgInteriører

II. JARDINS PERIODE

Netop ved den Tid, da Interiørerne i Mokkes Palæ paa Amalienborg nær­ mede sig deres Fuldendelse, optraadte en stor fransk Bygmester i Hovedstaden. Nicolas-Henri Jardin komtil København i Januar 1755, indkaldt af dendanske Regering for at give Tegninger til den paatænkte Frederikskirke i det nye Kvarter. I de første Par Aar var Jardin travlt optaget af dette vældige Arbejde. Det sidste af hans Projekter blev godkendt d. 26. Juli 1756, hvorefter Opførel­ sen af Kirken blev sat i Gang. Da Arkitekten saaledes havde lagt første Etape af sit vigtigste Arbejde bag sig, turde han gaa i Lag med andre, ogsaa private Opgaver. Først efter Generalbygmester Lauritz de Thurahs Død 1759 blev han som In tendan t des Bâtiments Leder af det kongelige Bygningsvæsen. Der var Folk nok, der havde Bud efter den talentfulde og helt moderne franske Kunst­ ner. AdamGottlob Moltke stod blandt demi første Række. I Palæet paa Amalienborg savnedes en virkelig repræsentativ Spisesal. Rummet (eller Rummene) stod beredt, men Udsmykningen manglede. Den blev nu lagt i Jardins Haand. Franskmanden har formaaet at overbevise Moltke om, at der her var givet hamMulighed for at præsentere en nymodens, mere monumental Stil. Arbejdet blev grebet an i Foraaret 1757 og bragtes til Ende samme Aar. Den Spisesal, somJardin skabte, blev et af de skønneste Interiører i Danmark. Og et Monument i det attende Aarhundredes europæiske Stil­ historie. Lykkeligvis er det bevaret medmegen Pietet.

5 5