AmalienborgInteriører

III. HARSDORFFS PERIODE

Ved Kong Frederik V’s Død i 1766 var Adam Gottlob Moltkes Glanstid udrunden. Dermed traadte ogsaa foreløbig hans Palæ paa Amalienborg ind i Ubemærketheden. Som æstetisk Helhed syntes det perfekt, afsluttet; Eigtved og Jardin, vore to største Interiørarkitekter i hint Aarhundrede, havde øvet deres bedste Kunst indenfor Husets Mure og intet ladet uopdyrket. Disse to lysende Talenter fik ogsaa Lov til at beholde det afgørende Ord; det er ube­ stridt deres Værk, der har adlet Palæet og helt bestemt dets kunstneriske Hold­ ning i det Indre. Og en naadig Eftertid har beskærmet det. Alligevel — det lykkedes C. F. Harsdorff, vor Arkitekturs tredie store Mester i 1700-Tallet, ogsaa at sætte sig et Minde, omend lidet iøjnefaldende, i det Moltke’ske Palæs Interiører. Grevinde Moltkes Garderobe i Stueetagen var, somvi saa, blevet indrettet med stor Luxus. Maaske var netop denne Aarsag til Værelsets Omdannelse. Jo rigere et Rokokointeriør var udstyret med Ornamentik des mere maatte det synes kompromitteret i en Eftertid med andre Stilidealer. Saaledes somGarde­ robegemakket nu fremtræder er det præget af Nyklassicismen, dog ikke af Jar­ dins Retning (PI. 61—65). Det mest bemærkelsesværdige Træk i Dekoratio­ nen er de malede Grottesker, der smykker Vægpanelernes Fyldinger. Særlig indenfor de to Blændbuer, der flankerer Ovnnichen paa Bagvæggen, florerer dette frodige Rankeværk i symmetrisk Væxt. Panelværket her er stærkt opdelt, med en bred Fylding i Midten og smallere til Siderne. Vandret er hele Bue- 9 6 5