AmalienborgInteriører

jo næppe betvivles, at disses Dekorationer — forenklede Grottesker af en be­ snærende elegant Linieføring — maa være ridsede op i Harsdorffs Tegnestue (PI. 66). Grevinde Moltkes Parade-Sovegemak med det franske Fløjelstapet bevarede sin kostelige Vægbeklædning, der som bekendt endnu existerer som et af Pa­ læets Klenodier, og bar Navnet „Det Fløyels Cabinet44. Det Moltke’ske Audiens­ gemak, prydet med Bouchers „kinesiske4 Gobeliner, kaldtes kort og godt „Hjørne-CabinetteP4. Søndre Mellemgemak blev Kavaller-Forgemak [ 1 1 ] . En­ delig fjernedes den indre Trappe mellem Museumssalene i nordre Pavillon og nyt Gulv blev lagt. Salen foroven, der gennem en Korridor stod i Forbindelse med den store Spisesal, brugtes til Marskalstafler i Frederik VFs Tid og kaldtes „Rosen44. Siden da er der ikke sket nævneværdige Forandringer i Hovedetagens In­ teriører. Moltkes eller — som det nu kom til at hedde — Christian VIFs Palæ var blevet projekteret i 1750 paa Rokokoens Højdepunkt. Aar 1799 døde den sidste af de tre store Arkitekter, der havde virket indenfor dets Mure. Ved Hars­ dorffs Død gik et af Kunstens lykkeligste Aarhundreder til Ende. Palæet paa Amalienborg er det modne Værk af denne Periode, helt fyldt af Aanden fra den gode Tid. Det følgende lange Aaremaal kunde ikke øge Palæets Skønhed, men det forstod at betjene sig af den. Kongerigets Historie gav til Gengæld Amalienborg en ny Glans i Nationens Bevidsthed.