DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1803—14

90

Om de Pihlske B riggers E g e n sk a b e r foreligger d e r m eg e t fo rskellige B e­ dømm elser, fra d en hø jeste Ros til d en stæ rk e s te D ad e l; S a n d h e d e n k a n v ist­ nok temmelig n æ r u d try k k e s v ed fø lgende: I K rigen h avd e de d e n ab so lu te F o rd e l a t væ re d e re s M o d sta n d e re af samm e Type, m en sv ag e re b e væ b n e d e , overlegne i A rtilleri, og o p tra a d te de samm en m ed K a n o n fa rtø je r m ed 24 og 18 E K a n o n e r k u n d e B riggerne tage K am p en op p a a samm e A fstand . M en d a en af dem , „Bornholm“ , d e re fte r i F re d stid b lev se n d t u d i o v e r­ søisk F a rt, viste d en sig h e r m ind re sødygtig p a a G ru n d af d en s forholdsvis svæ re A rm ering og voldsomm e Rejsning, som b e v irk e d e en ufo rho ld smæ ssig stæ rk Slingring, sa a a t R ø ste rn e , d e r la a m eg et lav t for a t give s tø rs t mulig S kydefrihed, h a v a re re d e , og M a ste rn e d e rv e d ta b te d e re s F o rstø tn ing . D e rfra stamm e r d e re s daarlige Ry som Søskibe, og de kom d e rfo r aldrig m e re u d e n ­ for vo re egne F a rv a n d e , hvo r de derim od k la re d e sig godt. Af de 5 B rigger gik Lolland og Frederiksværn til Norge, hvo rim od de 3 an d re blev h e r i D anm a rk og gjorde i m ange A a r u dm æ rk e t T jen e ste som K ad e t- og Vagtskibe. R O - K A N O N F A R T Ø J E R N E D e tte T idsrum s m est b em æ rk e lsesvæ rd ig e B eg ivenhed p a a Skibbygningens O m raad e e r F rem k om sten af Ro-Kanonfartøjerne, som kom til a t spille en saa frem træ d e n d e Rolle i d en d an sk e M arines H istorie. H vor fristen d e d e t end ku n d e væ re a t give en u d tømm end e Skildring af R o -K rig sfa rtø je rn e s U dv ik ­ ling gennem d e t 18, A a rh u n d re d e , m a a jeg af P lad sh en sy n in d sk ræ n k e mig til en k o rt O versigt o v e r G a le je rn e s Udvikling og iøvrigt h env ise til B, W . JOR- DENINGS A rtik el om d e tte Em ne (T. f, S. 1879), og d e re fte r give en fyldigere F rem stilling af R o -K anon fartø je rn es Udvikling. E fter at Sejlskibene h avd e afløst R o fa rtø je rn e som K rigsskibe, v edb lev R o fa rtø je t dog u n d e r F o rm af d e t sø g a aen d e kom b in e red e R o - og Sejlfartøj, Galejen, a t hæ vd e sin P lad s b lan d t disse. I M idd e lh av e t v a r d e t de lange vindløse P eriod er, hvor m an ikke ku n d e bringe K rigsm agten frem v ed Hjælp af Sejl, d e r b ev irk ed e , a t Galejen holdt sig og udv ik led es. — H e ro p p e i N o rd en havd e m an i de aab n e F a rv a n d e som Regel V ind n ok ; m en i de snæ v re Skæ r- g a a rd e v a r d e r dels ofte ikke V ind og dels ikke P lads til a t m a n ø v re re med Sejlskibe, og h e r b liv er d e r d a en naturlig T um lep lad s fo r R o -K rig sfartø jet, d e r an v en d tes u n d e r to F o rm e r: Galejen m ed 1 K anon af fra 12— 18 E K alib er og Halvgalejen m ed 1 K anon af 4 E K aliber, sam t begge m ed no g et Sm aaskyts, Sejlføring: L atinersejl.