DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1803-14

96

nog et fortrinligt, anp rise en te n sv en sk e eller a n d re N a tio n e rs F a rtø je r, som de ypperlig ste til H ensigtens O pn a a else. D en y n d e r Inddelingen af d e svenske Roflotiller og tilra a d e r lignende D ivisioners E tab lering , h v o ra f en h v e r Divi­ sion fo rud en de an fø rte E g en sk ab e r m a a h av e d e n n e : a t k u n n e m ed tag e et Corps af 8 å 900 Md. L a n d tro p p e r m ed b e h ø v e n d e F e lt R equ isita, sam t ind ­ stiller til allern. R e so lu tion : a t V edkomm ende, som sku lde fo re sta a slige F a r­ tø jers Bygning, b lo t b ind es til de u d fo rd re n d e og a n p riste E g e n sk a b e r, uden a t g en eres m ed Fo rm eller K on stru k tio n .“ I d en n e U d talelse sigtes gan ske b e stem t til F a b rikm e ste r HOHLENBERG som d en M and, d e r no k k u n d e sk ab e en god R o k a n o n -F a rtø js Type, og er e t ta len d e Tegn p a a den Tillid til h an s Dygtighed, som n æ re d e s af de bed ste Mænd i M arin en o v erfo r h am ; m en in d en d en kgl. Resol. fald t d. 1, Ju li 1804 p a a Komm issionens Indstilling, v a r HOHLENBERG afg a a et som F a b rikm e ste r og død. Nu blev d e r for A lvo r ta g e t fat p a a Sagen, og sam tidig b e slu tte d e s at tilvejeb ringe d e t F o rs v a r for D anm a rk s K y ster, som v a r b le v e t a p p ro b e re t d. 6. F e b ru a r 1795. D a d e r e fte r F a b rikm e ste r HOHLENBERGS A fgang ikk e fa n d te s nogen viden skabelig u d d a n n e t K o n stru k tø r v ed Holmen, h e n v e n d te Kollegiet sig til Sk ibbygm ester LARSEN p a a L a rsen s P lads om at k o n s tru e re en K anonchaloup og en Kanonjolle, hvis H o v ed eg en sk ab e r sku lde v æ re : „at de v a r snelsejlende og kunde ro e s m ed m indst mulig M and sk ab m od S trømm en hu rtig e re end S trømm en lø b e r i R en d en m ed m aadelig Kuling; de m a a tte ikke stikk e dybere, end a t de m ed fuld Rustning og M an d sk ab k u n d e gaa o v e r R e fs h a le n ------------ Chalouppen skulde føre 1 Stk, 24 få Kan. F o r og 1 K anon A g ter, sam t 2 Stkr. 3 få H aub itse r i h v e r S tæ vn . — Jo lle n sku ld e føre 1 Stk. 24 få K an. Agter," S k ibbygm ester LARSEN og h an s K om pagnon ESKILDSEN k o n s tru e re d e selve F artø jet, m en A nbringelsen af A rtille riet og F a rtø je ts A p tering b lev overladt M arinen, og til d e tte A rb e jd e frem kom K omm andø r L. H . FlSKER, som alle­ re d e i 1791 h avd e stu d e re t de sv en sk e K an o n fa rtø je r i G ø tebo rg , m ed F o r­ slag, d e r ud fø rtes i K anonchalouppen m ed 38 A a re r (se T a b e llen S. 98). I de to an d re af LARSEN og ESKILDSEN byggede K a n o n ch a lo u p p e r m ed 36 A arer in stalle red e s A rtille rie t og ap te re d e s e fte r d e t sv en sk e System . D e tte anvistes af den sven ske M a rin e lø jtn an t C. J. DAHLMANN, som havde tilbudt M arin esty relsen sin A ssistance. H an h av d e v æ re t M a rin e lø jtn an t i K rigen m ed Rusland, og u n d e r d en n e fø rst fø rt en Galej og s e n e re en K anon­ chaloup og blev for sin O pførsel hæ d re t m ed M edaillen fo r T a p p e rh e d tilsøs,