DenDanskeMarine_1814-1848_I

BEDØMMELSEN AF DE

120

Tid E g en sk ab e r som godt Søsk ib , d e r lang t o v e rg a ar, h v ad vi i d enn e Hen­ se end e fo rhen h a v e r e rfa re t; d e n gjorde sine D uvn ing er og B evæ g e lser u sæ d ­ vanlig overlang og magelige u d e n allerm ind ste h a a rd e S tø d F o r eller Nedsæ t A g te r og tog aldrig luv O v e rh a lin g e r eller S ty rtn in g e r.“ P a a G ru n d deraf slu tter Komm issionen, at „N a jad en “ e r e t ualm indelig godt Sø skib, 2) R ap p o rt d a te re t M alaga d. 28. O k to b e r 1798 om „N a jad en “s fø rste Togt i M id d elh av et 17 9 7— 98. Chefen, K ap tajn S t . A . B ille e rk læ re r: „N aar jeg u n d tag e r, a t F re g a tte n b u se r m eget m ed Fo rsk ib et, ja sæ tter d y b e re de rm ed , end jeg h a r fu n d e t noget a n d e t Skib, n a a r d e n h a r Næsesø a t kæm p e med, sa a v e e d jeg fo rre ste n in te t u d en d e t a lle rb ed ste a t sige om b em e ld te F reg a tte . D en e r i o n d t V ejr d e t m ageligste Skib, jeg vil ønske mig. D en e r en m eget god S ejler. J e g h a r p a a d e n hele K am pagne aldrig m ød t nogen, som k u n d e komm e op m ed d e n ; tvæ rtim o d h a r jeg n a a e t alt, h v ad jeg h a r set. I stille V ejr h a r d en en o v e ro rd en tlig F o rd e l i stiv Sejlads. D en s ty re r og d re je r til F u ldkomm enhed . D ens R ejsning e r o v e rm a a d e godt so u te n e re t, og e fte r m it B eg reb skulde jeg tro , a t 4 Fod s h ø je re M a ste r vilde finde d en samm e S tø tte , og m a ask e vilde F re g a tte n s S ejlads d e rm ed endnu ku n d e bringes til stø rre Fuldkomm enhed . D en fø re r sine Sejl megel vel; saalæ nge R e d sk a b e t vil staa, k a n m an fø re Sejl u d e n synderlig Krængning. Som Batailleskib k an jeg ikke gøre mig T ank e om, at m an k a n bringe det til m ere F u ldkomm enh ed .“ „N ajad en “ fik i E fte ra a re t 1798 sine M a ste r fo rh ø je t c. 2 F od og Sejl­ a re a le t forøget. 3) E fte r d e tte sk rev Chefen, K ap tajn J. C. K r ieg e r , e t B rev til H ohlen - BERG, hvo ri h an an fø rer, a t Næ sesø v a r „N a jad en “ fjendtlig, m en tilføjer: „n a a r d e r v aag es over, at H elleg attern e ikke b liv er b e stu v e d e , L a sten concen- tr e r e t til M idten, d a e r B u sn ingerne uendelig lid t eller in te t. Egentlig Stamp­ ning k e n d e r „N a jad en “ ik k e ; d en b u s e r m ind re d en n e R ejse en d d en forrige, b e v id n e r m in B ro d e r og O v e rsty rm a n d e n “. H an anm æ rk e r, a t formedelst B ougsprydets usæ dvanlige lidén Rejsning p a a d en n e F reg a t, sy n e s Busningen stæ rk e re , end de i V irkeligheden e re ; a t u n d e r d e h a a rd e V ridninger, naar Je rn k n æ e rn e v a r m est ek sp o n e red e , v a r B jæ lker, K næ e r og S id en af Skibet tilsamm en, som om de v a re støb te ud i e e t og tilfø jer: „in tet en d n u k an for­ and re, hvad jeg tilforn h a r sagt, a t af alle de Skibe, jeg h a r fa re t med, sæ tter jeg „N ajad en “ ø v e rst.“ I samme B rev u d ta le r C hefen : „E rfa ren h e d e n h a r vist, a t n a a r jeg ligger bi for S torm stagsejlene eller u n d e r e t S torsejl, d a v a g e r „N a jad en “ som en M aage mellem Bølgerne og in d tag e r d a aldrig e en V a n d d ra a b e .“