DenDanskeMarine_1814-1848_I

BEDØMMELSEN AF DE

126

Skibe. D erim od e n d e r Kollegiet m eget rigtigt m ed a t hæ v d e , a t d e t v a r ikke F reg a tten „N a jad en “ , m en F re g a tte n „V enu s“s Spejl, som v a r givet til R ettesnor. P a a e t O m ra ad e s ta a r K ollegiet ab so lu t m ed P a lm e rn e i H æ n d e rn e , og d e t e r m ed HOHLENBERGS S k ibe som B ataillesk ibe, V ed en tid lig ere Lejlighed h avd e Kollegiet an g a a e n d e d e tte Em ne a n fø rt F re g a tte n „N a ja d e n “s Affaire v ed T ripolis, hvo r T y rk e rn e h a v d e v æ re t m eg et fo rb av sed e o v e r F regatten s E v n e r til a t skyd e agterlig; d en an d e n F re g a t „N a jad en “s K am p v ed Lyngør; L in iesk ib et „Prins Christian F re d e rik “s K am p v ed S jæ lland s O dd e, i hvilke T ilfæ lde S k ib en e h av d e vist sig som gode B ataillesk ib e, og fø je r n u hertil et E k sem p el h e n te t fra „Naval H isto ry of G re a t B ritain " S. 481, indeholdende B e retn ing om en A ffaire, to engelske F re g a tte r, nem lig „V o lo n ta ire “ og den forrige d an sk e F re g a t „P e rlen “, h av d e m ed en fra n sk E s k a d re af 3 L inieskibe og 2 F re g a tte r d. 22, N ov em b er 1811: „„P erlen " b lev in d h e n te t og angrebet p a a d en s L aaring af en fra n sk F re g a t; m en v e d d en s a g te rste K anon e r, som d en fo rm edelst sit smalle Spejl k u n d e gøre B rug af, b e sk ø d d e n sa aled es den fran sk e F re g a t i F o rsk ib e t, a t d en e fte r en T im es A tta q u e m a a tte søge ud af K anon skudv idd e. S iden b lev d en a tta q u e re t af e t 74 K anon sk ib p a a dens Læ og af en F re g a t p a a den s Luv Laaring, m en k la re d e dem p a a samme M a ad e i e t K v a rte rs T id begge fra sig,“ T ilsidst u d ta le r Kollegiet: „Ved d e t sa a led e s e fte r a u te n tisk e D okum enter h e r an fø rte, tr o r Kollegiet a t h ave op ly st: a t de om h an d led e Sk ibe af den H o h l e n b e r g s k e K o n struk tion e re af com p e ten te M æ n d e rk e n d te a t væ re for­ trinlige S ø e s k ib e ; a t de sted se h a r v ist sig tilbørlig stive, tildels endog stivere end nogetsom helst a n d e t af de Skibe, m an til D ato h a r k e n d t i d e n danske M a rin e ; at de i Sejlad s ikke sta a e tilbage fo r nog e t a n d e t Skib, m en altid have vist sig ?om de b e d ste ; a t de som B a ta ille sk ib e b e sid d e F o rtrin , hvilke Ingen k an a fd isp u te re dem — id e t de fø re d e re s B a tte rie b e d re og længere end noget an d e t af v o re hidtil k e n d te Skibe, og fo rm ed e lst d e t indknebne Speil have en afgø rende F o rd e e l i D e fen sionen agter, og a t d e følgelig i det Hele tag e t ere u dm æ rk ed e K rigsskibe, A t de a rb e jd e og syn es a t b u s e mere end almindelig, n a a r d e r fo rceres Seil m od en Næ sesø , m eldes i R apporterne om „N ajad en “, tildels og saa om „M in e rv a “ og „N ym ph en “ ; m en d e r gives næ p p e noget Skib, som k a n siges frie for d e n n e Feil u n d e r slige Om stæn­ digheder, og de H o h l e n b e r g s k e h ave d e t fo ru d for de æ ld re , a t de gøre d e re s B evæ g elser o v e r l a n g og magelige. — D en hab ile S ø em an d vil vel vide a t tage de fo rnødne P re c au tio n e r v ed Seilføring og d e rv e d sou lag e re sit Skib og d ets Amning; hvorim od d en m ind re habile vil i et s a a d a n t T ilfæ lde kunde