DenDanskeMarine_1814-1848_I

I TIDSRUMMET 1814—48

151

Under disse Forhold mente Kollegiet at kunne forsvare at foreslaa Fre­ gatternes Antal indskrænket til 4, naar disse saa kom til at bestaa af 2 som „Gefion" og 2 som „Thetis“. Under Forudsætning af, at 2 Fregatter udgik og erstattedes med to Damp­ skibe vilde Flaadens Styrke i Aaret 1850 blive: 5 Linieskibe fuldt tjenstdygtige, hvoraf det ene dog nær ved at udgaa af denne Dygtighedsgrad. 1 Linieskib til Brug i Nærheden eller som Blokskib. 4 Fregatter fuldt tjenstdygtige. 2 Fregatter til Brug i Nærheden eller som Blokskibe

2 Korvetter fuldt tjenstdygtige 1 Korvet til Brug i Nærheden 4 Brigger fuldt tjenstdygtige 1 gammel Brig foruden 4 Dampskibe og Roflotillen. Til Slut udtalte Kollegiet i sin Forestilling:

„Ved Affattelsen af nævnte Udkast har Kollegiet haft for Øje at faa det mest mulige udført ved Holmen. Men Kollegiet tør ikke undlade at bemærke, at Planens Udførelse vil være afhængig af, hvorvidt Pengemidlerne blive til­ strækkelige, ej alene til at bygge og vedligeholde Skibene og Roflotillen med, men ogsaa til at forsyne dem med alt tilhørende Inventarium af bedste Slags og til at holde det fornødne Antal af øvede faste Folk saavel til Sejl- som til Dampskibe, hvilke sidste ogsaa udfordrer Anlæggelse af et kostbart Ma­ skinværksted, foruden at der forestaar en bekostelig Reparation paa Dok­ ken og dens Sluser, samt Anlæggelse af en Opslæbnings Bedding, medens Søetatens -faste Udgifter allerede siden Budgettet for Aaret 1841 udkom, er bleven forøget med c. 41 000 Rbd. aarlig, hvortil endnu kommer Finantsernes Krav i Anledning af Heklas og Ægirs Anskaffelse, hvorpaa ifjor maatte af­ betales 9000 Rbd. og iaar ligeledes skal afdrages 9000 Rbd. Ogsaa er Planen affattet under den Forudsætning, at ved større Udrustninger end de alminde­ lige, ved Budgettet af 1841 befalede, maatte det fornødne Tilskud fra Finant- serne bevilges. Kollegiet vil ikke være istand til, uagtet det indgaar i den yderste Detail af Økonomien, endnu i en lang Række af Aar at faa den Del af Skibs- og Ammunitions Inventarium, som burde haves i Forraad, komplet­ teret til alle Flaadens Skibe og Fartøjer — flere Ting kunne ikke haves i stort Forraad, fordi de dels bedærves ved at henligge, dels blive forældede, saaledes at de ikke svare til, hvad der fordres, naar de skulle tages i Brug; og det vil ikke blive muligt, af de nu tilstaaede Pengemidler at faa noget

Made with