DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1814—48

1 6 2

Kaptajn HøYER som Videnskabsmand i Hydraulik og Artilleri. Professor i Mathematik WlJLFF. Kaptajn P. WLEUGEL som Kadetakademiets første Lærer.

Den 30. April 1802 approberede Kongen Forslaget og underskrev samtidigt Kommissoriet, der indeholder de samme Punkter, som ovenfor anført og slutter med, at Kongen hvert Aar vil have Indberetning om Resultaterne. Marinen havde hermed faaet en fuldstændig Højskole for Søofficerernes videnskabelige Uddannelse, c. 30 Aar tidligere end Landetaten fik sin. Paa Grund af Forholdenes Udvikling blev den ikke af lang Varighed, da den faldt bort efter Flaadens Bortførelse i 1807; men dens Fremkomst i 1801 er et Tegn paa den Dygtighed, hvormed Marinen blev styret paa det Tidspunkt. For Søofficererne, som gik den videnskabelige Vej, var der vundet det, at de uden Søfart kunde avancere op gennem Graderne samtidigt med deres Kam­ merater, saalænge de gjorde Tjeneste ved Marinen. Efter at Undervisningen hos Prof. BuGGE var tilendebragt og de befalede Eksaminer afholdt for „Kommissionen for de studerende Officerer“, bestemte SCHIFTER sig for Konstruktionsfaget, og da dette Valg bifaldtes, begyndte han at frekventere de praktiske Arbejder paa de kgl. Værfter og at søge yder­ ligere Kundskaber om Fagets teoretiske Del og indtraadte i Aaret 1807 som Auscultant i Konstruktions-Kommissionen. Samme Aar blev der tilstaaet ham og Premierløjtnant Lous Rejsestipendium til Udlandet og udfærdiget en In­ struks for dem, ifølge hvilken Rejsen skulde gaa til Sverrig, Holland, England og Frankrig. Instruksen adskilte sig fra den for HOHLENBERG udstedte deri, at de kun skulde studere alt Skibbyggeriet vedrørende, medens HOHLENBERG ogsaa skulde studere Artilleri og Hydraulik; men nu havde man jo uddannet Specialister i disse Fag. Den 17. Juli 1807 fandt Afrejsen Sted; men da de ankom til Stockholm, fik de Underretning om den engelske Ekspeditions An­ komst til København og besluttede straks at vende tilbage; paa Tilbagevejen erfarede de, at Blokaden var saa stærk, at der intet Haab var om at slippe igennem, hvorfor de gik til Norge. Efter at have udført forskellige ham paalagte Hverv blev SCHIFTER ansat ved Frederiksværns Værft for at forestaa Arbejdet ved de i Bygning værende Fartøjer. Her indløb Efterretning om Københavns Bombardement, at hans Bolig var fortæret af Luerne, og at hans højtfrugtsommelige Kone ikke havde reddet andet end sit og Børnenes Liv. I Oktober Maaned fik SCHIFTER O rd re til over F ladstrand at overgaa til Holsten for at forestaa Bygningen af Kanonchaloupper der, og her undgik