591762699

% ..

4 .

* . 4-v

.

<•

*

■ f 1 /

I

4 , • i

i

'■ *• ,* "

f ' '*•'

'*• ' • * * I. •

vV

&-■

fc\

t *

#

# '

DET STOEE

•Af* *»« KONGELIGE BIBLIOTHEKS STIFTELSE*

■m

. *

^

-

%

* ..

*

*

• %

A f * # • *

#

• *

y

.•ii t ... 0

0

*

- • jfc

r •

¥

v : ■<

v" # - »

*■'

y. ■

■ ' -

/;..y ; v•

,v? \ -

■\f-; .

g&

*

*

•» ' v

* *

« * .

.

v »

" '

■i 2 - > v T

-

*

'

■ *-

• ' V - . ;

. A

* v '

•*■

- j p *

%

-é \* ■

*

. $ . v

1

y?<

4.r- r

# V

■J *

• v '?f t

*

. -

w

m ■

*

$tf

*?

•%h

*;■*y

■fe 7 5r •

rf*

r$Z> DET STORE

*1

% $ - ■,*• *••

' >

;

KONGELIGE BIBLIOTHEKS STIFTELSE

-t '•* p

UNDER

V/

KONG FREDERIK DEN TREDIE i * # OG

&

.**

KONG CHRISTIAN DEN FEMTE.

%

I ANLEDNING AF BIBLIOTHEKETS TOHUNDREDAARIGE JUBILÆUM.

C H R . B R U U N .

K\

MED TO LITHOGRAPHIER.

*

pjjR,

P-

KJØBENHAYN.

T H I E L E S BOGTRYKKER I .

y if-

MDCCCLXXm.

4 ^

_ *

* %■, «■* * *

• å

o*

' v , ' J"r, *> '■z$A,,::r - ^ if -

. >• *

* t *

A^ * »' ■

. i

. %•*

**

. *■

,i'^ ; '•*■, > .;•. * #

* * *

$

4#

1

:

•+. K* -

•*' *•

*

’ i

I/' * -v :

ff

'* i*-.*

\

*. * "Å

*

^ *v , ,

f 4

3K

’V .lte. * *'

V ' . £ / ' V‘:>-■* ' •4, ■> .*■■*- *

" 'VTV' *

i » , *

*P> ,

*

i

4

' ■

*v_* ' K

r -

F 01 TALE.

Det blev Frederik den Tredies Opgave at opføre en ny Statsbygning. Da han besteg Thronen, modtog han et ødelagt Rige, som kun ved en lang Række fredelige Aar og ved gjennem- gribende Reformer kunde rejses paa Fode igjen. Men Landet hjemsøgtes atter, værre end tidligere, af Krige, som bragte Riget paa Afgrundens Rand. Da skete Regjeringsforandringen, en ny Fortn for Statsstyrelsen blev grundlagt, og der arbejdedes videre paa at fæste den og gjennemføre den, under store Vanskeligheder, thi Staten var fattig i en utrolig Grad. Det kan ikke undre, at Frederik den Tredie under saadanne Forhold ikke kunde følge sin Faders Fodspor med at bygge Slotte og Kirker og anlægge en Stad efter en anden, der var vigtigere Forhold, paa hvilke der maatte tænkes, Landets Forsvarstilstand, og derfor knytte de vigtigste Byggeforetagender, som under denne Konge sattes i Gang, sig hertil: Kjøbenhavns Fæstningsværker med Citadellet og Fæstningen Fredericias Anlæg. Vel opførtes der nogle mindre Slotte, Amalienborg, Frederiksdal, Dronninggaard, men disse Bygninger havde ikke Stort at betyde; Amalienborg brændte 1689. Der er da nu i Kjøbenhavn kun en Bygning, som Frederik den Tredie har ladet opføre, den i hvillien det store kongelige Bibliothek har sine omfattende Lokaler. Dens tarvelige Ydre ligesom minder om de trange Tider, da den blev bygget, men den store, smukke Bibliothekssal vidner om, at den ophøjedé>Fyrste, som der vilde have sin Bogsamling opbevaret, vidste at skatte Videnskaben og havde Sands for, at Videnskabens Bolig bør være skjøn. £• Det er i Aar 200 Aar siden, at denne Bibliothekssal var bragt saaledes i Orden, at det f h e l e Værk kunde siges at være tilendebragt og Arbejderne i Bibliotheket kunde tage sin Begyndelse, ' medens samtidig Etagen ovenover toges i Brug for Kongens Kunst- og Naturaliesamlinger. Til Erindring herom er dette Skrift udgivet. Mindet knytter sig ikke til nogen bestemt D a g /d e r er * ikke udstedt noget Stiftelsesbrev for Bibliotheket, det tilhørte jo udelukkende Kongen, og dets Op­ rindelse ligger noget længere tilbage. Men Aaret 1873 burde ikke gaa hen, uden at det nuværende Bibliotheks første Aar blev erindret paa en særlig Maade, og det syntes mest passende at kunne ske, ved i et særligt Skrift at fortælle dets Historie fra Aaret 1665, da Grundstenen til Bygningen dr *

l

V

&

*-

blev lagt, til Aaret 1673, da Huset var færdigt, Bøgerne vare opstillede i Bogskabene, og da Bibliothekaren kunde begynde „sin daglige Gjerning. Om Skriftets Indhold og Tilblivelse skal her siges e t’Par Ord. . ' * Det er delt i 3 Afsnit. Det første af disse indeholder en udførlig Skildring af Byggefore­ tagendets Historie. • Bibliothekets Historieskriver, Werlauff, har kun omtalt den i al Korthed. Senere samlede en af Bibliothekets Embedsmænd, G. F. Lassen, et rigt Materiale til en langt vidtløftigere Skildiing, og han overlod det til Werlauff, som benyttede Lidet deraf, da han 1858 udgav sit som Manuskript trykte interessante lille Arbejde, »Erindringer om Guldhornstyveriet den 4. Mai 1802.« Werlauff forærede mig for en Del Aar siden hele det Materiale til Bibliothekets Historie, som han efter 1844 dels selv havde samlet, dels gjennem andre var kommen i Besiddelse af, idet han udtalte Ønsket om, at det engang maatte blive benyttet, f. Ex. ved cn ny Udgave af hans Bibliothekshistorie. Dette værdifulde Skrift bør vel helst bevares urørt i den Skikkelse, det engang har faaet, mindst turde jeg paatage mig at forandre Noget ved det. Men det Lassenske Materiale har nu, som jeg haaber, faaet en passende Anvendelse. Desværre har Lassen ikke anført, fra hvilke Kilder han har hentet det, i det kgl. Gehejmearkiv eller det gamle Rentekammerarkiv, og jeg har ikke været istand til paa disse Steder at finde dem igjen; men jeg har dog kunnet prøve det paa enkelte Punkter og har derved faaet Forvisning om, at det foreligger i nøjagtige Afskrifter. Materialet bestaar af Kontrakter, sluttede med de Haandværksmestre, som have udført de forskjellige Arbejder ved Bygningens Opførelse, Mestrenes Regninger og de aarlige Afregninger fra den, hvem Ledelsen af hele Arbejdet var betroet. Ved en fornyet Eftersøgning i Arkiverne har jeg kunnet forøge dette Materiale paa forskjellig Maade, navnlig maa jeg fremhæve et i det gamle Rentekammerarkiv bevaret Materialregnskab, som Lassen ikke har benyttet * Ved Hjælp af alle disse arkivalske Sager er det muligt, at følge Bygningens Fremskriden endog i de mindste Enkeltheder. Det lod sig ikke gjøre, at give en vel formet, interessant For- > tælling om, hvorledes der arbejdedes, Interessen ligger netop i selve Materialet, og Opgaven har da , nærmest været, at sammenstille dette paa en hensigtsmæssig Maade, saaledes som Lassen paa lignende Vis har gjort i sine Skrifter om Kjøbenhavns Befæstning og om Børsens ældste Historie. Det har altid sit Værd, at kunne se, hvorledes det i hine Tider gik til, naar en saadan større Bygning blev bygget, man vil let, ved at drage Sammenligninger med Fremgangsmaaden i nyere Tider, blive opmærksom paa, hvorledes Forholdene have forandret sig og hvor kompliceret det hele Maskineri var dengang mod nu, og tillige vil man blive vaer, med hvilken streng Nøjagtighed Ledelsen og det øverste Tilsyn førtes hvad hele Økonomien angik. Det andet Afsnit handler om Bogsamlingen og giver Oplysning om dens Størrelse, dens Forøgelse, dens Styrelse, navnlig medens Peder Schumacher var Bibliothekar. Materialet hertil er t for.største Delen samlet af mig selv, fornemmelig fra Bibliothekets ældste Kataloger, men ellers^ saavel fra trykte Skrifter og utrykte Kilder. Werlauff har allerede paa dette Punkt meddelt en Del, der kunde ikke være Tale om at gjentage, hvad han allerede har sagt, hvad jeg her fortæller, kan da betragtes som et Tillæg til hans Skrift; jeg har dvælet.navnlig ved det Literærhistoriske.

' "> . W I det tredie Afsnit er der givet Bidrag til en Biographi af Dr. jur. Peder Lauridsen Scavenius, hvem Ledelsen af Bibliotheks-Bygningens Opførelse var betroet, og hvis udmærkede Bog­ samling er en af Grundstammerne for det st. kgl. Bibliothek. Materialet hertil er for største Delen samlet fra utrykte Kilder. Mere end Bidrag til en Biographi tør jeg ikke kalde det; en udførligere Levnetsbeskrivelse vilde kræve meget omfattende Studier i forskjellig Retning, og der vilde dertil behøves Forarbejder, som endnu mangle. Samtlige Aktstykker ere gjengivne med nyere Retskrivning; Lassen har nemlig ikke i sing Afskrifter beholdt den gamle, og det blev derfor nødvendigt, ogsaa at forlade denne for de senere tilkomne Aktstykker. Da det ikke var muligt, at anføre Kilden for de Aktstykker, som ere meddelte efter Lassens Afskrifter, og disse dog udgjøre det største Materiale, har jeg afholdt mig fra overhovedet at citere Kilder. Jeg tør vel haabe, at Læseren ikke derfor vil nære mindre Tillid til,- at der er benyttet gode Kilder og at de ere benyttede nøiagtig. Bibliothekssalen bliver meget omtalt i første Afsnit, men Omtale og Beskrivelse kunne ikke give en tilstrækkelig Forestilling om den. Derfor ledsages Skriftet af et vel udført Billede af denne Sal, saaledes som den var 1673. Der er ingen Tegning af den bevaret fra dette Aar, men Salen er endnu i alt Væsenligt uforandret, saa at det uden Besvær har Jadet sig gjøre, at bringe den frem i sin oprindelige Skikkelse, fri for de mange Reoler, som nu optage saa meget af Rummet. En Vanskelighed har Loftet voldet. Nu er det glat, uden enhver Forziring, men af Kontrakten med Dynnikemestrene ses, at der blev anbragt en stor Oval i Midten og mindre Ovaler i hver Ende. Hvorledes disse Ovaler have været anbragte paa det lange, smalle Loft, er vanskeligt at forstaa, her paa Tegningen ere de anbragte efter et Skjøn, — Hovedsagen var det, at fremstille Salens store* Rum, Søjlerækkerne, Galleriet og Gulvet, Alt det, som er det Karakteristiske ved den. Der burde herske lidt Liv i Salen, derfor er der i Forgrunden sat to Grupper, af hvilke den „forreste skulde forestille Christian den Femte og hans Bibliothekar Willum Worm, den bageste Peder Griffenfeld,' Worms Farmand i Embedet, og Peder Scavenius. Med Hensyn til den øvrige Staffage skal bemærkes, at Modellerne til Globerne ere de gamle endnu bevarede Glober, og at Bordene og Stolene ere teg­ nede efter dem, som endnu findes i Salen; Anbringelsen af dem er naturligvis gjort efter et Skjøn. Det andet Billede gjengiver det endnu bevarede smukke Loft i Kontoiret.

K jøb enh avn , i November 1873.

Chr. Bruun.

t ■

'i

V

*

B Y G N I N G E N

*

«

■1

I

Stillede man sig ved Aaret 1664 paa Slotsholmen lidt frem /oran Holmens Bro med Ryggen imod den, havde man for sig følgende Prospekt: tilhøjre Kjøbenhavns Slot med Slots­ graven, som ved et Stakitværk var adskilt fra Slotspladsen, tilvenstre Børsen og lidt længere fremme Boldhuset, der laa hvor nu den store røde Kancellibygning ligger. Imellem disse to Bygninger løb Gaden »Bag Børsen«; der, hvor nu Rækken af Ministerialbygninger ligger, havde tre af Tidens fornemme Mænd deres Boliger: Rigsmarskalk v. Kørbitz, Statholder v. Gabel og Feltherre v. Schack. Ligefor sig havde man en Løngang, hvilende paa en stærk Tømmerfor­ binding, som førte fra Slottet over til Provianthuset og Boldhuset, og bag den saa man hæve sig i nogen Afstand fra hinanden Taarnene ved Provianthuset og Tøjhuset, samt dettes Gavl. Imellem disse to anselige Bygninger laa en meget mindre af Bindingsværk med takkede Gavle og et højt Tag, hvis Kviste ligeledes vare takkede; midt paa Taget ud imod Tøjhusgaarden hævede sig en Gavl, hvis Sider slyngede sig i de fra Christian den Fjerdes Bygninger bekjendte buede Linier. Huset, der vistnok var bygget under Frederik den Anden til Tøjhus, sluttede sig ikke umiddelbart op til Proviant- og Tøjhuset, Mellemrummene lukkedes "ved Mure med Stakitporte. Den Plads, som dette Hus indtog, var det, at Frederik den Tredie besluttede at anvende paa en smukkere Maade, ved der at lade opføre en Bygning, der skulde rumme hans videnskabelige og kunstneriske Samlinger. Strax efter Souverænitetsaaret havde Frederik den Tredie været saa heldig, at faa sin Bogsamling meget betydelig forøget. 1661 modtog han Rigsdrosten Joachim Gersdorfs Bibliothek, som Ejeren havde testamenteret Kongen, 1662 kjøbte han Laurids Ulfelds Bibliothek paa 2,638 Bind, og 1664 Peder Lauridsen Scavenius’s Samling paa henimod 6,000 Bind. Der skulde Plads til at opstille en saadan Mængde Bøger, især naar Besidderen var en Konge, som satte Pris paa denne sin Bogskat og ønskede at huse den paa en pragtfuld Maade. Kong Frederik havde faaet en ung Biblio- thekar, nemlig Peder Schumacher, der kort efter Hjemkomsten fra sin 9-aarige Udenlandsrejse den 8 . Marts 1663, 28 Aar gammel, var bleven udnævnt til Kongens Bibliothekar, han skulde ordne alle Bøgerne og forfatte Katalog over dem, men hvorledes skulde han kunne tumle med Bøgerne og opstille dem paa en passende Maade, naar Plads dertil manglede? Bibliotheket stod i 2 Værelser paa Slottet, alle Vægge vare beklædte ined Bogskabe og Reoler, selv over Dørene havde man maattet anbringe Hylder. Det blev en tvingende Nødvendighed, at der maatte indrettes et nyt Bibliothekslokale, og Kongen har vist med Glæde grebet Planen til at bygge en hel ny Bygning, 1*

4 især naar den udvidedes, saa at han kunde skaffe ikke blot sine Bøger, men ogsaa sine Kunst­ sager rummelige Lokaler, som i. en lang Fremtid kunde modtage Forøgelserne. Og løftede man saa Bøgerne og Kunstsagerne højt op, medens man overlod Tøjhuset den nederste Vaaning til Erstatning for den Bygning, man berøvede det, saa vilde man paa en ejendommelig Maade kunne forene paa et Sted det menneskelige Snilles Frembringelser i højst forskjellige Retninger. Den ovennævnte Grund blev valgt hertil, og den var i visse Henseender heldig valgt. En anselig Bygning vilde smukt slutte sig til Christian den Fjerdes mægtige Lokaler, Proviant- og Tøjhuset, som den kom til at støde tæt op til; med Facaden vilde den til den ene Side ligge ligeoverfor Slottet og alle de Bygninger, som samlede sig om det, medens den til den anden Side kom til at vende ud imod den lille Havn, som endnu indtil for faa Aar siden bredte sig imellem Tøjhuset og Proviantgaarden og gav den hele Samling af Bygninger et ganske karakteristisk Præg. Udsigten fra en af de øvre Vaaninger kunde blive tiltalende nok: fra Bogsalens højtidelige Stilhed vilde man pludselig blive ført hen til et travlt Liv af en hel anden Art, Krigens Gjerning tillands og tilvands, medens man i en fjærnere Afstand saa over mod Christianshavn og Amager. Der lader sig Intet fortælle om, hvem der fra først af har givet Ideen til den hele Byggeplan, herom savnes alle Vidnesbyrd. Men det tør vistnok antages, at Frederik den Tredie selv levende har interesseret sig for Foretagendet og ikke har været uden Del i hele Arrangementet. , > > Til Bygmester toges Albertus Mathisen, som den 8 . Februar 1650 var bleven udnævnt til kongelig Bygmester eller Bygningsinspektør — saaledes kan man vist nok kalde ham, thi Kongen tilsagde ham i Bestallingen 400 Rdl. aarlig Løn, imod at han skulde »have flittig og god Opsigt med alle vore Bygninger, enten de gjøres af ny eller repareres«. Mathisen gjorde Tegningen til Bibliotheket, idetmindste hvad det egentlige Hus angik, han døde før Arbejdet blev fuldført, andre have derfor helt eller delvis havt Indflydelse paa den indre Udsmykning. Bygmesteren skulde føre Tilsyn med at Arbejderne udførtes rigtigt og forsvarligt i Overensstemmelse med Tegningerne og de Kontrakter, som afsluttedes med de forskjellige Mestere. Men Ledelsen af Bygningsforetagendet, Afsluttelsen af Kontrakterne og Tilsynet med den hele Økonomi blev over­ draget en egen Intendant. Til denne Plads valgtes Dr. jur. Peder Lauridsen Scavenius, General- prokurør. Den skriftlige Ordre til ham, om at udføre dette Hverv, er desværre ikke bevaret. Peder Schumacher havde udpeget ham, og en dygtigere Mand kunde man vanskelig have fundet, thi foruden at være Videnskabsmand var han en praktisk Forretningsmand, navnlig Finansmand. At være Intendant ved Opførelsen af en kongelig Bygning var paa hine Tider ingen let Sag. Der blev ikke fra først af lagt et fuldstændigt Budget for Omkostningerne, der blev ikke bevilget en vis større Sum, som kunde hæves i Skatkammeret, efterhaanden som Regningerne indkom og skulde honoreres; det synes endogsaa, at man er begyndt paa at bygge Bibliotheket uden at have anvist, hvorfra Pengene dertil skulde tages, thi først den 1. Marts 1666, næsten et helt Aar efter at Byggearbejdet var begyndt, findes en -Ordre herom udstedt til Kammerkollegiet, saaledes lydende: i > • Fr. III. V. G. T. Eftersom Vi naadigst haver anbefalet Vores Prokurør-General at lade forfærdige den nye Bygning til Bibliotheket, og Arbejds-Folkene, nemlig: Murmesteren, Tømmermanden, Smedden, Snedkeren og Glarmesteren, efter Vores Bygningsmesters M. Alberts Fortingning, for deres Arbejds Løn at kontentere, da paa det samme Arbejde kan fortsættes og

5 derom tilbørlig Rigtighed haves paa Skatkammeret, er Vores naad. Villie og Befaling, at I lader ved den forordnede Renteskriver ved Hofstaten annamme hvis Penge efter bemeldte Vores Prokurør-Generals Anfordring af Restanser og Konfiskationer indkommer og dem til ingen anden Brug end til forskrevne Bygnings Fortsættelse anvender, saavelsom og al des Indtægt lader til Bogs føre, til Vores naadigste Efterretning. Hvorefter etc. Hafn. den 1. Marts 1666. * Scavenius’s Embedspligt som Generalprokurør var det, at lade inddrive Restanser af Statens Penge-Intrader og alt hvad Staten fik tilgode ved de offenlige Regnskabers Aflæggelse, samt ind- fordre de Mulkter, hvilke Nogen ved Dom blev idømt. Han var den Nærmeste til at vide, hvor * Restanser vare at finde — men det var en meget usikker Indtægt. Dog, Frederik den Tredie havde henvendt sig til den rette Mand, thi Scavenius var rig, og manglede der Penge, havde han Kredit til at rejse dem. Han maatte stadig staa i Forskud og ethvert af de Regnskaber, han aflagde, viser, at han havde større eller mindre Summer tilgode hos Skatkammeret. Men det maa han have været forberedt paa; idetmindste siger han i.et Brev til Skatkammerkollegiet 1668, at, da Kongen paalagde ham at forskyde Pengene til Bibliothekets Bygning, begjærede han ingen Indvisning i nogen af Hs. Majestæts Intrader, Told-Indkomst eller af Lehn, Skatter eller andet Deling, men kun at maatte nyde hvad han kunde indbringe af gamle Restanser. Scavenius modtog ingen Løn for alt sit Arbejde og al Tidsspilde. Han begjærede kun at have en naadig Herre og at hans Konge vilde finde Behag i hvad han udrettede. Hans Op­ ofrelse og Flid bør erindres med Taknemmelighed. Om l*eder Schumacher har havt nogen direkte Indflydelse paa Byggeforetagendet eller paa Bibliothekets Indretning, vides ikke. Men allerede 1665 blev han Kammersekretær, og Scavenius, som stod i venskabeligt og fortroligt Forhold til Schumacher,' fik gjennem ham hurtig • Svar og Expedition, naar han indsendte noget Andragende i Bibliothekssagen. Tegningerne, efter hvilke der arbejdedes, ere ikke bevarede. Men i det store kongelige Bibliothek findes dog endnu nogle Tegninger, som ere af Interesse, fordi de vise, at man har havt forskjellige Planer, som ere prøvede og forkastede, da man fandt paa noget bedre. De ville blive omtalte i det Følgende. Byggearbejdets Historie skal nu fortælles i en nogenlunde kronologisk Følge. ' Grunden til Huset blev lagt 1665, man maa da vist allerede 1664 være begyndt med at nedrive den Bygning, som allerede stod paa Pladsen. Det første Aktstykke er følgende Kontrakt afsluttet den 19. Maj 1665 imellem Scavenius og Murmester Hans Friderich Fischer, Borger i Kjøbenhavn, saaledes lydende: Have vi efterskrevne Dr. Petrus Scavenius General - Prokurør og Hans Friderich Fisscher, Borger og Murmester udi Kjøbenhavn, med hverandre (udi Herrens Navn) sluttet efter­ følgende Kontrakt, nemlig: at eftersom jeg, bemeldte Petrus Scavenius, paa Hs. Kgl. Maj. naadigste Behag, og efter skriftlig Ordre, skal lade anrette og opsætte en Bygning imellem Proviantgaarden og Tøjhuset, efter Majestætens Bygmesters M. Alberti Afrids, da skal jeg Hans Friderich begynde at foretage mig samme Bygning, selv daglig være hos Arbejdet tilstede, og saa mange Folk dertil antage, som fornøden kan eragtes, saa Bygningen ufejlbarlig (saavidt jeg mig i Sommer haver paataget) kan vorde fuldfærdigét, saafremt Guds Vejrlig vil sig dertil føje og ikke forhindre, inden Vinteren paakommer. Desligeste skal jeg have god Opsigt og Tilsyn, at . Grundvolden bliver tilbørlig og vel lagt, saa Huset kan have sin Bestand, og fornemmeligen se

6 vel til, at de Arkader under og over bliver med Flid gjorte. Iligemaade med Materialierne af Kalk, Sten, Tømmer og andet til Stilling og Buerne at gjøre, skal jeg med største Forsynlighed og Varlighed omgaas, saa Intet spildes eller til Unytte forbruges og bortkommer, hvortil jeg alle mine Folk skal formane og tilholde, og fornemmeligen at Kalken bliver vel slagen. Udi alt dette mit Arbejde skal jeg mig som en ærlig, tro og forstandig Mester vel egner og anstaar og jeg agter at være bekjendt, og for Enhver at være gestendig, forholde. For hvilket hans ganske Arbejde med Muren over Gulvet at opsætte og Stillingerne at gjøre og inden og uden at dynnike, jeg Petrus Scavenius lover bemeldte Hans Friderich rigtig at vil og skal betale, nemlig for hver Alen i Firkant tværs igjennem 28 Sk. dansk, og det at regne oven og undén fuldkommeligen, foruden nogen Afdrag for Vinduer, Porte eller Døre, for hver Alen i Fundamentet en Rigsort, hvortil alle de Kampestene, som i den gamle Grund er og findes, skal hannem op oven Jorden til Bygningens nye Fundament fri forskaffes. For hvert Fag af Taget at lægge og skelne (beregnet til 2 Sjællandske Alen) 2 Rdl. Og paa det at Arbejdet des bedre og bekvemmeligere kan fortsættes, skal Hans Friderich strax paa Haanden gives og betales 100 Rdl., siden hver Løverdag continue 50 Rdl. til Folkene, saa længe Arbejdet paastaar, og, naar denne Sommers paatagne Arbejde forfærdiget og fuldendt er (saavidt Mesterens Forsømmelse ej bevises kan), da skal jeg hannem hans resterende Arbejdsløn, som egen Gjæld, strax uden Ophold kontant og skadesløs betale. Alle Materialier, ved hvad Navn de have kan, som til Arbejdet udkræves og af Enhver, som lader bygge, forskaffes, skal jeg hannem iligemaade uden al Mangel og i rette Tid, og naar paakræves, forskaffe, saa han i ingen Maade derfor skal være forlegen; dog Kalkeballer, Spande og Saaer skal Murmesteren selv skaffe, og nyde derfor i Alt 10 Sldl. Her foruden skal hannem af Hs. Kgl. Majst. Soldater daglig forundes 10 til Pligtarbejde, nemlig med Prammen Sten at tilføre, udlosse og rense, og derefter enhver med sin Hjulbør til Stedet at henføre. At dette Foreskrevne af os paa begge Sider fast’ og urykkelig holdes og efterkommes skal, have vi tvende enslydende Kontrakter her oprettet, hvilke begge Parter vi til des fuldkommen Stadfæstelse haver med vores egne Hænder og Signeter her nedenfor under­ skrevet og forseglet, saa og M. Albertus til Vitterlighed underskrevet, og Enhver af os sin til Efterretning beholdt ' Actum Kjøbenhavn den 19. Maj Anno 1665. P. Scavenius. Albertus Mathisen. Hans Fridericb Fischer. Mnurmeister. Denne Kontrakt drejer sig kun om Betalingen for Murarbejdet, den indeholder ikke mange Oplysninger om Bygningens Størrelse eller forskjellige Dele. Der tales om Arkader, dog vel kun de buede Porte, som bleve byggede i den underste Etage og endnu ses der; det kan næppe have været Planen, at der skulde være anbragt Arkader i de højere Etager. Endvidere tales der orn at lægge Taget og skelne det; det tyder paa, at der fra først af var tænkt paa, at Taget skulde lægges af Tag- eller Skifersten, hvilket ogsaa bekræftes fra anden Side. Den første Regning, som foreligger, er for en Kran til at optage store Sten, som laa i Grunden. Enten maa Stenene have været meget tunge, eller ogsaa har Kranen været svag, thi Smeden Henrik Hansen Svitzer maatte levere 2 nye Bolte og et stort nyt Es, i hvilket Takkel­ blokkene bleve gjorte faste, Bolten dertil blev omgjort adskillige Gange, da den gik istykker.

7 Kranen med Tilbehør kostede 14 Rdl. 2 Ort 6 Sk. Smedens Regning gaar fra 1. August 1665, paa den Tid omtrent er Byggearbejdet begyndt. Den næste Regning er paa 2 Rdl. 2 Ort »givet Soldaterne til Drikkepenge i Hs. Kgl. Majestæts egen Nærværelse den første Dag, de begyndte at lægge de store Sten til Grundvolden«. Scavenius har desværre ikke anført hvad Dag dette gik for sig; har det været den eneste Udgift ved den første Grundstens Nedlæggelse, tyder det paa, at Højtideligheden har været tarvelig nok. Men det maa dog vistnok være sket i August Maaned, hvilket kan sluttes af følgende Brev fra Albertus Mathisen til Scavenius: Om det Hr. Dr. Peder Scavenius behager, da haver jeg med nærværende Stenhugger Mads Jacobsen akkorderet om de hugne Sten at gjøre Hjørnestenene af at sætte i Portene, saa vel og at passe og tilhugge de Sten, som Pillerne imellem Portene paa det nye Bibliothek ud­ kræve paa den vestre og søndre Side paa samme Hus, og lovet ham i Alt 20 Rdl. Dog om vi ikke kan skaffe saa mange hugne Sten af de gamle hugne, og han skal enten kløve og af Ny hugge nogen, da skal ham særdeles derfor vorde betalt, som jeg dog haaber enten ringe eller intet kan anløbe, hvorpaa han begjærer de halve Penge paa Haanden og Resten naar Arbejdet er fuldfærdiget. Kjøbenhavn den 11. August 1665. Albertus Mathisen.

Der udbetaltes til Stenhuggeren 10 Rdl. den 12. August og 10 Rdl. den 7. Oktober. Indtil den 10. Oktober 1666 udbetaltes til Murmester Fischer 540 Rdl. Heraf gik den

største Del til Grunden saaledes:

Længden af Bygningen 141 Al. Grunden mod Slottet 4 Alen d y b .......... 564 Al. do. mod do. 2 — — .......... 282 — Do. Gavlene 18 Al. lange og 40 Al. dybe... 144 — Do. de 10 Piller 4 Alen dybe ................ 40 — Grunden til Trapperne 7 Al. i Diam.. . . 268 — ' Skillerummene det ene 18 Al., det andet fra dette Skillerum indtil T rappen ... 92 — Skillerummet ved den anden Trappe. . . . 92 —

1,482 Al. å 24 Sk. = 3701/* Rdl.

De 10 Piller bleve murede i Bygningens Midtlinie og skulde bære Bjælkerne, paa hvilke det nederste Loft hviler. Da Grunden til Trapperne omtales i Diameter, maa de have været Vindeltrapper. Paa den Grundtegning af Bygningen, som endnu er bevaret, er'e Trapperne brudte, italienske, i hver Ende af Bygningen i hele dens Brede. Her er man altsaa gaaet bort fra det tidligere Udkast. Der foreligger kun 1 Regning fra Murmesteren for hele hans Arbejde, det er derfor bedst strax at nævne de væsenligste Poster af den, nemlig:

8

Over Jorden: Murens hele Omkreds 318 Al. det underste Stokværk............

7 Al. [højt] 10 — —

— mellemste

. . . . . . . ...........

— øverste

8 — — 25 Al. = 7,950 Al.

Trapperne 22 Al. X 25 X 2 ........................... 1,100 — Skillerummene 23 Al. X 7 X 2 .................... 322 —

9,372 Al. å 28 Sk. = 2,733*Ai Rdl.

Udenfor Fortingning nævnes: 2 Skorstene å 20 Rdl.................... =

40

Skillerummene i Bibliotheket udmurede...

10

— — Hele Regningen beløb sig til 3,355 Rdl. 5 Mk., men blev nedsat af Scavenius til i øverste Etage — .7

3,244*/a Rdl. 8 Sk.

Der blev udleveret i 1666 40,940 gamle store Mursten, som sendtes til Kjøbenhavn af Husfogden paa Haderslev-Hus Johan Adolf Meyer, og 174,500 Flensborg Mursten, som Amts­ skriveren paa Flensborg-Hus Claus Holst sendte til Kjøbenhavn. Landkommissær Johan Gaar- mand leverede 1666 359 Læster 10 Tønder norsk Kalk. Til at maale Kalken ved Udlosningen leverede Bødkeren Paul Rasmussen 2 Tønder, som kostede 2 Rdl. 2 Ort 16 S k .' Som et Bidrag til Arbejdslønnen for Saugskjærerarbejde kan anføres følgende Regning fra Saugskjærerne Niels Lauridsen, Jens Pedersen og Frands Pouelsen: Skaaret 29 store Fyrrebjælker til Murlægter 394 Alen å 3 Sk___ 12 Rdl. 1 Mk. 14 Sk. 1 stor Fyrrebjælke til Stier, paa samme Bjælke 3 Snit hvert 12 Al. er 36 Al. å 3 S k ...................................................................... 1 - »> — 12 — 4 Egetræer til Dørkarme 41 Alen å 3 Sk........................................... 1— 1 — 11 — Egetømmer til Trappetrin 142 Alen å 3 Sk..............t . ...................... 4 — 2 — 10 — 19 Rdl. .. Mk. 15 Sk. Blandt andet Arbejde, som udførtes i det første Aar, kan mærkes: Snedker Hans Balcke gjorde 18 Vindueskarme af tykke Ege-Skibsplanker, 3 Alen brede, 2 V 2 Alen høje, med 3 stærke Buer og Huller til 12 Jernstænger. Betalingen var 5 Rdl. for Stykket, ialt 90 Rdl., som betaltes ham i to Dele, den sidste Halvdel modtog han den 24. Oktober 1665. Desuden udførtes endel Smedearbejde: Murstabler og Murkramper til Portene, 216 Vindues Traller, »som er indsat i de underste 18 store Vinduer«. Smedens Regning herfor indtil 20. Februar 1666 beløb sig til 287 Rdl. 2 Mk. 4 Sk.’ . Scavenius’s Regning for det første Byggeaar er dateret: Skatkammeret 10. Ok­ tober 1666. Den viser en Udgiftsside af 1,095 Rdl. 10 Sk., en Indtægtsside af 658 Rdl. 1 Ort 19V2 Sk.; Scavenius fik altsaa tilgode hos Kongen 436 Rdl. 2 Ort 14V2 Sk. Af Udgiftssiden ses, at Scavenius begyndte sin Virksomhed med at optage et Laan den 11. Juni 1665 paa 1,000 Rdl., hvorfor der betaltes i Rente fra den Dag til 11. Oktober 1666 80 Rdl. Indtægtssiden viser følgende 3 Poster: Annammet efter H. K. M. naad. Befaling til

i

9 Skatkammeret dat. 1. Marts 1666 af Velb. Frue Margrete Scheel paa hvis hun skulde blive skyldig paa Møens Regnskaber* 200 Rdl. (Margrethe Scheel var gift med Henrik Rammel, Be­ falingsmand oyer Møen, død 1653; paa hans Regnskab var der gjort Udsættelser til det nævnte Beløb, Enken fik Interims-Kvittering af Scavenius.) Restanse paa 151 Rdl. 2 Ort 8 Sk. af Kop­ skat fra Præsterne i Viborg Stift indbetalt paa Skatkammeret af Mr. Peder Villatzen, Biskop i samme Stift, hævet af Scavenius 3. Juli 1666. Annammet 7. August 1666 af Mogens Willomsen, Amtsskriver paa Aalborg-Hus, paa hvis Jørgen Seeleld til Visborg blev H. K. M. skyldig 296 Rdl. 15 Sk. — og til disse Poster nogle Renter. I Aarene 1665 og 1666 var man ikke kommen videre med Bygningen end at hele Grunden var lagt og Murene førte et godt Stykke over Jorden. Der gik naturligvis store Kvantiteter af forskjellige Materialier til, og endnu større kunde ventes efterhaanden; der maatte ses til, at Udleveringen heraf fandt Sted paa behørig Maade, og derfor var det den 1. Marts 1666 blevet overdraget Tøjhusskriveren Niels Andersen, »rigtig at lade tage Tal og Maal paa Materi- alierne, som til Bibliothekets Bygning leveres, og derfor de Vedkommende kvittere, samt tilbørligen veje alt Jernarbejdet, og i god Forvaring holde de Materialier og gjort Arbejde, som Haandværks- folkene afleverede til ham«. Niels Andersens Material-Regnskab, som gaar fra 1. Marts 1666 til 1. Maj 1672 er endnu bevaret; det er revideret af Peder Matzen og der er givet Kvittering for det den 5. September 1674. I Vinteren 1666—67 har Murarbejdet vel ligget stille. Men i det følgende Aar vilde der blive meget at udføre, og det er vel med Hensyn hertil, at Albertus Mathisen den 13. Oktober 1666 havde faaet en kongelig Ordre om, »at gjøre Enhver af de forordnede Haandværksfolk ved Bibliotheket nøjagtig Underretning om Bygningen, hvorefter de sig i deres Arbejde kunne vide at forholde og Alting forsvarligen at forrette, og desforuden haver 1 han strax en fuldkommen Afrids til Vores naadigste Approbation at forfærdige, hvorudi skal iagttages, at Huset bliver tre Loft højt og zirlig Proportion med Bygningen i sig selv, samt Højden og Breden af Vinduerne og andet deslige tilbørligen observeres«. Det er ikke sandsynligt, at det Rids, som Bygmesteren efter denne Ordre skulde forelægge Kongen, har været det første, der er gjort. Man kan ikke godt have lagt Grunden til den store Bygning uden at være paa det Rene med, hvor svær den skulde være, hvor mange Lofter den skulde indeholde, hvormegen Vægt Murene og Grunden vilde faa at bære; desuden var der jo alt Aaret forinden sat Vindueskarme i underste Etage. Man maa vel tænke sig, at Mathisen nu skulde udarbejde den endelige Tegning, hvorefter Bygningen skulde fuldføres, efterat der var gjort Forandringer i tidligere Planer; det var saa meget nødvendigere at slaa den endelige Plan fast, da forskjellige Haandværkere snart skulde sættes i Gang med betydelige og meget kostbare Arbejder. I Aaret 1667 bleve følgende Arbejder udførte: Murene løftedes helt op til det tredie Loft. Hertil leveredes 229,040 Flensborg Mursten, en Knud Frantzen leverede 392 Læster norsk Kalk. Murmesteren fik udbetalt 1,360. Rdl. Murstenene vare allerede tildels ankomne i Efteraaret 1666; om Udlosningen af dem haves følgende Skrivelse fra Scavenius til Peder Schumacher: 2

10

Caro Sigr Schumakero Jeg har ham tjenstvilligen at ombede, at han vilde hos Hs. Kong]. Majst. underdanigst anholde, at 10 Mand enten af Soldatesken heller af Holmen maatte strax forordnes til at losse de Sten, som fra Flensborg til Bibliotheket ankommer, paa det de ikke skulle forkastes og slages itu, og Skipperne ikke skulle her saa meget opholdes, hvorudover er at befrygte, at ingen videre skulle lade sig fragte hid, og de 200,000 Sten, som nu skal være i Beredskab, ikke skulle før Vinteren hidkomme og i saa Maade Bygningen paa Foraaret forsømmes, hvilket jeg betime- ligen vilde tilkjendegive, at mig i Længden ikke skulde vorde tilregnet den deraf befrygtede Hinder og Skade i Hs. Kgl. Majst.s Tjenestes Befordring. Kjøbenhavn 22. Sept. 1666. P. Soavenlus. Den 26. August 1667 blev der udfærdiget en kongelig Skrivelse til Præsident, Borgemestre og Raad i Kjøbenhavn, at to Murmestersvende Niels Bøyesen og Peter Frick, som efter den nylig udgangne Befaling skulde møde paa Arbejde ved Fortifikationen, vare tagne i Brug ved Biblio- thekets Bygning, hvorfor Oldermanden og samtlige Murmestere skulde tilholdes at sende to andre. Desuden fik Kammcrkollegiet den 26. August 1667 Ordre om med visse Mænd, som selv havde Teglovne i Sjælland, at akkordere om Levering af 200,000 gode store Mursten for den nøjeste Pris, samt om Betalingen paa de Tider og Terminer, man bedst kunde tinge med dem. I Begyndelsen af Aaret afsluttedes følgende Kontrakt med Tømmermester Morten Sørensen: Eftersom Hs. Kgl. Majst. naadigst haver anbefalet mig underskrevne at have Indseende, at den nye Bygning til Bibliotheket blev fortsat, da haver jeg paa højstbemeldte Hs. Kongl. Majst. naadigste Behag antaget Morten Sørensen, Tømmermand heri Staden, at han skal for­ færdige alt hvis Tømmerarbejde ved samme Bygning forefalder, og er saaledes sluttet, at Morten Tømmermand skal strax begynde paa samme Arbejde med saa mange Folk, som han dertil , fornøden eragter, og i det mindste 12 Karle, og saa stille derved kontinuere, saa det ikke for hans Skyld skulde opholdes, men være færdig med sit Arbejde saa tidlig, som Murmesteren kommer med Muren ivejret. Under samme Tømmerarbejde skal ikke aleneste forstaas Bjælkerne at indlægge, Underlag derunder at gjøre, 3 Lofter at lægge, Sparværket at forbinde med dertil hørende Hængeværk, men endogsaa alle Skillerummene og Portene at gjøre, Plankerne at lægge i Vinduerne, item Trapperne, undtagen Vindeltrapperne, at forfærdige og Taget klæde med Deler til at betækkes med Skifersten og alt det Arbejde, som en Tømmermand vedkommer, til forskrevne Tid forrette efter Bygningsmesterens M. Alberti Mathisens Afrids, saa trolig, lovlig og flittig, som det en ærlig Mester vel egner og.anstaar, og han agter for Hs. Kgl. Majst. at ansvare og stande tilrette.' Hvorimod jeg Peder Scavenius haver paa Hs. Kgl. Majst. Vegne tilsagt, at give hannem for hver Binding 24 Rdl. og ham Pengene efterhaanden at levere, som Arbejdet gaar for sig, og Resten, naar Huset er paa forskrevne Maade færdigt og rejst. Hvis og Hs. Kongl. Majst. naadigst maatte behage nogen Forandring med Bygningen at ville lade gjøre, enten med Sparværket eller i andre Maader, da skal det derefter med Prisen for Tømmerarbejdet ogsaa Den 25. September fik Kommandanten Frederik Ahlefeld Ordre om at afgive 10 Sol­ dater til det nævnte Øjemed.

11 modereres saavidt billigt og tilbørligt kan eragtes. Og naar Tømmeret skal oprejses, skal det paa Hs. Kongl. Majst. Vegne lade føres til Stedet, og derhos til Tømmeret at oprejse forskaffe hannem saa mange Pladsfolk, som fornøden eragtes. Imidlertid love vi paa begge Sider, at holde hinanden skadesløs i alle Maader, hvilket til Vitterlighed og Sikkerhed er af os Begge under­ skrevet og forseglet samt af M. Alberto Mathisen til Vitterlighed bekræftiget. Skatkammeret den 30. Januar Anno 1667. * P. Scavenius. Morten Sarensen. Albertus Mathisen. • Tømmermand. > Af dette Aktstykke ses, at der skulde være 3 Lofter og at der skulde anvendes Hængeværk i Bygningen. Denne havde ingen Tværdelinger, den udgjorde et eneste langt Rum, henved 20 Alen bredt. Det underste Loft kunde støttes nedenfra ved stærke Støtter, men de to øverste Lofter maatte bæres dels af Murene, dels af Hængesøjler og af Tagbjælkerne. Det vil heraf kunne sluttes, at det var et meget betydeligt Arbejde, Tømmermesteren havde at udføre. I Materialregnskabet er alt Tømmeret meget nøjagtig specificeret med Maalene paa det forskjellige Tømmer, Antallet«af Tylter og Stykker, hvdrmeget hver Skipper havde i Fragt, Navnet jpaa Skipperen og Skibet, Hjemstavnen, Dagen for Ankomsten til Kjøbenhavn — General - Told­ forvalteren i Norge Daniel Knopf skaffede det tilveje for den største Del og skikkede det . ned til Kjøbenhavn, han havde allerede den 29. November 1665 faaet Ordre om at bestille en stor Mængde Tømmer, saa at det mod Foraaret kunde være i Beredskab paa Ladestederne til at udskibes — , men det vilde blive altfor vidtløftig her at gjennemgaa disse Leveranse-Lister. Det var svært Tømmer der blev brugt, Hængesøjlerne bleve indtil 13 Tommer tykke. Den 28. Maj fik Obersten paa Tøjhuset, Markvor Rodsten, Ordre om at afgive 8 å 10 Mand til at føre Tømmer fra Bremerholm til Tøjhuset og at henlægge det der paa Bibliotheket. Hvad der vistnok maå forundre, er den Hurtighed, med hvilken baade Mur- og Tømmermester arbejdede, thi i September havde man allerede naaet det øverste Loft, hvilket ses af følgende'Post i Scavenius’s Regnskab for 1667: 18. September givet efter Hr. Henrik Bjelkes og Admiral Adlers Begjæring til de 50 Baadsfolk, som hjalp Bjælkerne oven paa Huset, til 2 Tdr. 01 2 Rdl. 2 Ort 16 Sk. Tømmermester Morten Sørensen indgav 2.' December 1669' en Regning paa Arbejde ved Bibliotheket, og her opføres først: »den ganske Længde Hus er 84 Bindinger, efter Akkordet for hver Binding 24 Rdl., er Penge 2,016 Rdl.« Scavenius vilde kun regne Bygningen til 70 Bindinger og nedsatte denne Post til 1,680 Rdl. Dernæst opføres paa Regningen: »Nok for- færdiget uden Fortingning tvende store Vindeltrapper af ny med hugne Trin, en udi hver Ende af Huset, og hver Trappe er 91 Trin høj, for hvert Trin til Arbejdsløn 2 Rdl., ,er for de tvende Vindeltrapper Penge 364 Rdl.« Ogsaa denne Post nedsatte Scavenius til H/a Rdl. for hvert Trin, altsaa til 273 Rdl. I Aaret 1667 udbetaltes Tømmermesteren 1,000 Rdl. Det hele Tømmerværk blev først efterhaanden gjort færdigt. Det ses af Regningen fra Smeden Henrik Svitzer, af hvilken følgende Poster skulle anføres: . 21. September 1667, 52 Murankere med 106 Kramper til de mellemste Bjælker, vog 3 Skpd. 15 Lpd., for hvert Skpd. 20 Rdl. . . . 75 Rdl. 2* \

12

3. Juli 1668, 52 Jernankere med 104 Kramper til de øverste Bjælker, vog 3 Skpd.

2 Lpd. . . . 62 Rdl. ■

17. August 1668, 20 Bolte med Splitter og Ringe til det nederste Underlag, vog 7 Lpd;

12 Pd. å 1 Rdl. . . . 7 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. 2.

Septbr. 1668, 50 Bolte med Splitter og Ringe til det nederste Underlag, vog 17 Lpd.

2 Pd. . . . 17 Rdl. 12 Sk. .

7. Novbr. 1668, 24 lange Bolte med 75 Kramper til Hængesøjlerne, vog 3 Skp.

8 Lpd. 8 Pd. . . . 68 Rdl. 3 Mk.

21. Novbr. 1668, 21 Kramper til de store Bolte i Hængesøjlerne, vog 1 Lpd. 4 Pd. .. i

1 Rdl. 1 Mk. 8 Sk.

30. Novbr. 1668, 9 Bolte med 28 Kramper til Hængesøjlerne, vog 1 Skp. 7 Lpd.

12 Pd. . . . 27 Rdl. 4 Mk. 8 Sk.

8 . Decbr. 1668, 40 Hagebolte til det øverste Underlag ved Hængesøjlerne, vog , 30. Decbr. 1668, 44 Bolte med Splitter, at slaae igjennem de store Hængesøjler vog

13 Lpd. . . . 13 Rdl.

6 Skp. . . . 6 Rdl.

22. Januar 1669, 26 Hagebolte til Hængeværket og Skillerummet paa mellemste Loft,

vog 6 Lpd. 4 Pd. . . . 6 Rdl. 1 Mk. 8 Sk.

30. Januar 1669, 40Ankere med 176 Kramper til det underste Hængeværk, vog 1 Skp.

8 Lpd. . . . 28 Rdl.

Den 3. April 1667, havde Kammerkollegiet faaet en kongelig Befaling om at handle og fortinge med Preben von Ahn, Befalingsmand over Nordlandene, eller hvem der ellers vilde give bedst og billigst Kjøb, om 50 Skp. Jern til Bibliotheks-Bygningens Fornødenhed; den 3. Maj fik Mogens Friis Befaling om at lade udlevere 10 Skp. Jern af de 100 Skp., som Preben von Ahn havde nedsendt. Den 10. Juni 1668 fik Obersten paa Tøjhuset, Markvor Rodsten, Befaling om at udlevere 10 Skaalpund Bly til at lodde de Jernhager med, som kom i Støtterne under Bibliotheket. For at Murene kunde rejses uden Standsning, maatte Vindueskarmene være færdige i rette Tid. Derfor blev der den 13. Februar 1667 sluttet følgende Kontrakt med Snedkeren •Hans Balcke: 1 Anno 1667 d 13. Febr. Haver jeg underskrevne Peder Scavenius paa H. K. M. naadigste Behag, efter Bygningsmesterens M. Alberto Mathisens gode Eragtende, sluttet Kontrakt med Hans Balcken, at han sig har paataget at forfærdige de store Vindueskarme, som skal være i Salen af Bibliotheket paa det nye Hus, som dertil ligger, og efter bemeldte Bygningsmesters Afrids, bliver 6 V 4 Sjællandske Alen høje, 3 V 4 ,Alen brede uden til og 1 h ier Karm være 9 Rammer, hvilke han lover at gjøre af hvis Tømmer, som højst bemeldte H. K. M. har ladet hid forskrive, saavidt Karmene angaar, mens tage af sit eget Tømmer til Tværtræerne og Rammerne, og Alting at forrette saa ustraffelig og oprigtig, som det en ærlig Mester vel egner og anstaar, og han dertil vil svare og stande tilrette. Og for- Alting forpligter han sig, at de skal være færdige, saa tidlig Murmesteren dem behøver, saa at Arbejdet ikke for hans Forsømmelse skal opholdes. Tøm­ meret skal han og paa sin egen Bekostning lade hente, og Vinduerne iligemaade i Tøjhuset levere, for hvilket hans Arbejde og Bekostning jeg tilsiger ham paa H. K. M. Vegne, efter bemeldte M' Alberti gode Eragtende, at betale, som min egen Gjæld, for Stykket af hver Karm 6 Rd. og

'*

13

paa Haanden at levere ham strax 50 Rd. og Resten saa tidlig alle Karmene ere, som forskrevet staar, fuldfærdiget og leverede, — Hvilket til Vitterlighed og Sikkerhed ere tvende Kontrakter < enslydende af os underskrevne samt til Vitterlighed af Mr Alberto Mathisen bekræftet. . F. Soavenius. Albertus Mathisen. Hans Balcke 1 t Der brugtes Egetømmer til Karmene, det blev hugget i Flensborg Amts Skove og sendtes til Kjøbenhavn af Husfogden paa Flensborg-Hus Hans Prehn. Til Trappetrinene i de store Vindeltrapper saavelsom til Karmene i Portene brugtes ligeledes Egetømmer fra samme Sted. I Alt brugtes 342 Stykker Egetømmer. De 28 Vindueskarme til første Etage, hvor Bibliothekssalen skulde være, vare betalte den 12. September, da Snedkeren fik Restbeløbet af sin Arbejdsløn udbetalt; hele Betalingen for disse Karme var 168 Rdl. Nogen Tid efter fik Snedkeren 100 Rdl. paa Haanden for de 28 Karme, som skulde sættes ind i øverste Etage, hvor Kunstkammeret skulde være. v Smedens Regning, dat. 22. Novbr. 1667, lød paa: for Beslag til 56 store Vindueskarme, hver med 9 Buer, 504 Stk., for hver med alt Tilbehør 2 Mk. . . . 168 Rd. Nok til de underste Vinduer 393 Vindues-Tværjern å 5 Sk. . . . 20 Rdl. 2 Mk. 12 Sk. Den 1. Februar 1669 indkom Regning for 1008 Vinduesjern til de mellemste Vinduer å 5 Sk. . . . 52 Rdl. 3 Mk., til de øverste Vinduer 588 Vinduesjern å 5 Sk. . . . 30 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. Endnu er der en Kontrakt at anføre fra 1667, nemlig følgende med Jernkræmmeren Jochum Kurtz om Søm, saaledes lydende: Anno 1667, d. 26. April haver jeg underskrevne paa Hs. Kgl. Majst. Vegne sluttet Kontrakt med ærlig og velagtet Mand Jochum Kurtz, Borger her i Staden, at han skal levere efterhaanden, hvis Søm der skal forbruges til Bibliothekets Bygning, hvilke Søm skulle være af ' fuldkommen Længde og Tykkelse samt godt Jern, saa Arbeidsfolkene sig derover ikke skulle besværge, og haver han ingen Søm at lade følge uden min Order, og deres Bevis som henter dem, hvorefter han skal af mig betales som følger: for et Hundred, a 6 Snese, 5tom Søm 4Va # dansk, for et Hundred 4tom Søm 2 % 12 /?, et Hundred 3tom Søm 30 Æ, et Hundred gode Svenske Lægte-Søm 26 /3. Hvilket saaledes at være kontraheret, er af os begge med egne Hænder stadfæstet og af M. Alberto til Vitterlighed underskrevet. Skatkammeret ut supra. V ^ P. Soavenius. Albertus Mathisen. Jochum Kurtz. * Før Kontrakten blev afsluttet med ham, har han allerede leveret Søm til Byggearbejdet, thi hans Regning gaar fra 2. Maj 1666. Indtil 18. August 1672 leverede han Søm for ialt 1903 Rdl. 1 Mik. 11 Sk.; men Scavenius nedsatte Regningen til 1889 Rdl. 7 Sk. Scavenius’s Regning for Aaret 1667, dateret 12. December, viser en Udgift af 3428 Rdl. 3 Ort 12 Sk., en Indtægt af 262 Rdl., saa at hans Tilgodehavende hos Kongen blev.3166 Rdl. 2 Ort 12 Sk. De vigtigste Udgifter til Murer, Tømrer, Smed og Snedker ere allerede nævnte. I Renter for laante Penge — 11. Juni 1667 optoges et nyt Laan paa 2000 Rdl. — og i Tab for omsatte svenske opføres ialt 130 Rdl. 2Va Sk.

//

*

14

Paa Indtægtssiden opføres: Af Hans Clausen Møndrich for hvis han gav over hvis som var tilforn betalt for en

Gaard Møgster kaldet i Bergenhus Lehn . . . 120 Rd.

Af Hans Jørgensen Smidt i Bergen, hvis han igjen bød over Hans Clausen Møndrichs

Kjøb for ovennævnte Møgster Gaard . . . 100 Rdl. Endelig maa anføres følgende Indtægtsordre:

Kjendes jeg underskrevne, at som Hans Kongl. Majst. naadigst efterlod Lars Sørensen af Bergen, at maatte være fri for Skriftemaal imod et Halvhundrede Sldrs Erlæggelse, da haver Hans Kongl. Majst. naadigst deputeret samme Penge til Bibliothekets Bygning, hvorfor jeg dem ogsaa til Peder Scavenius efter hans Kvittants’s videre Indhold har leveret, som her under min Haand bekræftes. Kjøbenhavn 29. April 1667.* P. Schumacher.

Beløbet 50 Sletdaler blev omsat til 33 Rd. 1 Ort 8 Sk. I Foraaret 1667 skrev Scavenius følgende Brev til Kongen, som giver Oplysning blandt

andet om Haandlangerarbejdet ved Bygningen:

Stormægtigste Konge

A

Allernaadigste Herre. Til Bibliothekets Bygnings Fortsættelse erindres underdanigst efterfølgende Poster. 1. Eders Kongl. Maj‘ naadigst ville behage, at ved Bygningen maatte efter adskillige udgangne kongl. Ordrer være 20 Soldater-, som kunde grave Fundamentet, losse Materialierne hjælpe Murmesteren og Tømmermanden at skaffe Vindueskarmene og Tømmeret paa sin Sted, og ellers skiftes til at holde Vagt om Natten, saa intet af Materialierne bortkommer. Uden hvilke Folks Hjælp intet kan med Bygningen foretages, med mindre de dertil skulde lejes, som i denne Sommer over 900 Rdl. vilde koste, og da vil beordres hvem samme Penge skal forskyde, og for­ moder jeg underdanigst derfor at blive forskaanet, eftersom jeg næppe kan bringe saa mange Penge tilVeje, at jeg kan betale de andre Haandværksfolk, som jeg har paataget mig at kontentere. 2. At Admiralitetet maatte beordres, at i Aar lige saa vel som i Fjor med en Baad idelig blev tilført Mursand, thi før kan Murmesteren intet begynde, førend Sand bliver did ført. 3. At Amtmandens Fuldmægtig i Flensborg maatte alvorlig anbefales categorice at svare, om han i denne Sommer kan levere 400,000 Sten, hvilke idetmindste dertil b|høves, for­ uden hvis allerede leveret er. ! 4. At Rystvognene maatte paa nogle Dages Tid føre Stillings og andet Slags Tømmer fra Holmen til Tøjhuset. Paa hvilke 4 Poster underdanigst begjærer Eders Kongl. Maj. naadigste Tilladelse og Befaling til de vedkommende, paa det Bygningen nu i den bedste Tid afAaret ikke skulde sinkes, mens strax* begyndes og naa en lykkelig Fremgang. ' , Eders Kongl. Maj. Skatkam. 5. April 1667. underdanigste Tjener ' , * P. Soavenius.

15 Den 14. April fik Niels Rosenkrands Befaling om at afgive et Antal Soldater under Kommando af en Korporal, som skulde arbejde ved Bibliotheket om Dagen og holde tilbørlig Vagt over Materialierne om Natten. Samme Dag fik Admiralitetet Befaling om, at beskikke de nødvendige Folk til at føre Tømmerlasten ved Bibliothekets Bygning i Land, samt sørge for, at der altid var en Baad med de nødvendige Folk i Beredskab til Bibliotheks Bygningens Fornødenhed, paa det Arbejdet ikke skulde forsinkes. * I Aaret 16G8 var der endnu meget at gjøre for de samme Haandværkere, som hidtil have været omtalte. Til Murarbejder ankom der 118,612 Stykker Flensborger Mursten og 26,920 \ Mursten, som Kgl. Kommissarius Severin Lauridsen leverede til Bibliotheksbygningen og som førtes fra Præstø paa et kongeligt Skib; 52 Læster Kalk kom ned fra Norge. Murmester Fischer fik udbetalt 800 Rdl., Tømmermesteren, Morten Sørensen, 700 Rdl., Smeden, Henrik Svitzer, 200 Rdl., Jochum Kurtz for Søm 550 Rdl. Alle disse HaandVærkere have arbejdet dels paa Murværket, dels paa Tømmerværket. I Slutningen af 1667 var der blevet afsluttet følgende Kontrakt med den kongelige Glarmester Hans Mars: Kjendes jeg underskrevne Peder Scavenius at have paa Hs. Kgl. Majst. naadigste Behag og efter Bygnings Mesterens Alberti Mathisens Villie og Samtykke sluttet denne Kontrakt med ærlig og velagtet Mand Hans Mars, kgl. Glarmester her i Byen, at han skulde forfærdige alle de Vinduer, som i den Bygning til Bibliotheket skal gjøres og det af godt og stærkt Bly og rent og fint Glas, altsammen saa ustraffeligt og oprigtigt Arbejde, som det en ærlig Mester vel an- staar, og saa betimelig at levere, som da fornøden gjøres, som han agter dertil at svare. Hvor­ imod jeg har tilsagt ham, og hermed tilsiger ham, at betale for hver Ramme af de nederste Vinduer, som skal være af godt lybsk Glas 6 dansk; for hver Ramme paa Bibliotheket af fransk Glas og store Ruder, efter den indleverede Model, 8 |L danske, og for hver stor Ramme paa Kunstkammeret af fransk Glas og store Ruder 7 og for hver af de smaa Rammer paa samme Sted og samme Glas og Ruder 6 Desforuden skal ham gives forSøm til hverVindue to Skilling dansk, hvilket, altsammen skal af mig, som min, egen Gjæld, rigtig ham betales, nemlig 200 Rd. til førstkommende 11. Juni og Resten til 11. Dec. 1668, naar Arbejdet er ganske og for­ svarligt fuldfærdiget. Til Vitterlighed og Sikkerhed er heraf tvende enslydende Kontrakter under begge vores Hænder sluttet og gjort og af Mr Alberto Matthisen til Vitterlighed underskrevet. Kjøbenhavn d. 11. Dec. 1667. * F. Scavenius. Albertus Matbisen. Hans Marsz. Regningen beløb sig til 716 Rdl. 1 Mk., hvoraf der i 1668 udbetaltes ham 400 Rdl. Der stod et meget vigtigt Arbejde tilbage, før den ydre Bygning var færdig, det var Taget. Af den ovenfor aftrykte Kontrakt med Tømmermesteren ses, at det først var bestemt, at Taget skulde tækkes med Skifersten, men hermed skete der en stor Forandring, idet det blev bestemt, at Taget skulde tækkes med Kobber. Kobberet hertil kom fra Norge, det forarbejdedes paa Hjortholms Mølle ved Frederiksdal. Den 30. August 1667 var der sluttet Kontrakt med David von Cølln om at udslaa Kobberpladerne. Den 26. Novbr. 1667 ankom til Kjøbenhavn 62 Skp. 1 Lpd. 1 Skaalp. Pladekobber i 1749 hele Plader og 48 sønderbrudte Stykker, som Mynt- og Bergtiendeskriveren Peder Jensen havde sendt ned fra Throndhjem af Kgl. Majestæts Tiendekobber; Materialskriveren Niels Andersen vejede det og

Made with FlippingBook - Online magazine maker