292640846

Saa gaar vi ud til nye Idrætskampe, en Fredens Strid, hvor Fjenden er vor Ven, og glade lader os af Fjenden tampe, til vi kan tampe selv vor Ven igen, og hvor vor Grundlovs første Bud skal være,

at kun i ærlig Fejde man os fandt, et Nederlag med Ære kan vi hære, men ingen Sejr vi med Uret vandt.

Lad Idræts Ungdom blive Danmarks bedste, gaa til din Idræts Færd med Liv og Lyst, og bær du Klubbens Mærke, skal du fæste det som et Hæderstegn paa Blusens Bryst. I Kampen skal du lindes forrest fremme, til Ære for din Klub, dit Folk, dit Land, og følger du den gode Idræts Stemme, hver Dreng hli’r Yngling, og hver Yngling Mand. Vor »K. B.«, du er gammel nu og graanet, men trøstigt ser du mod din Fremtid frem, de sidste Tider har dig ikke skaanet, men tog fra dig din Vokseplads, dit Hjem, dog endnu er de ældste ikke trætte, og Ungdom slutter op og slutter til, til ung og gammel vil vi sammen sætte vort Haab, vor Tro. Vi kan, vi skal, vi vil! For Danmarks bedste Idræt brød du Bane, den Hob, der spotted’, aftvang du Bespekt, hvor »K. B.« hejse vil en blaa-hvid Fane, er godt at være for den gode Slægt. Nu hyldes du med Taler, Toner, Digte, i Dag strøs Blomster, »K. B.«, paa din Sti,

men vi, der elsker dig, vil ikke svigte, naar Festens glade Stemning er forbi.

AAGE HERMANN.

77