292640846

givelser bidrog. For den ene Ende Hækken ved Jernbanen med Køkkenhaverne bagved, og paa Vestsiden Garveriet, som navnlig de yngre »K. B.«ere lærte at kende ud og ind ved talrige Jagter paa »tabte« Bolde. Begge Steder gav 5 Points, men »Fem’eren« paa Jernbanen var dog det Slag, hvoraf der blev »skræppet« mest og i lange Tider. Søndags-Frokosterne i Lysthuset hører til de bedste Minder, og ligesaa Samværet dér med de ældre Spillere efter Af- tentræningen. Her blev der nydt »enkelte« af Andersen’s be­ rømte »Skiver«, og gamle Bedrifter og Chancerne i de kommende Kampe var naturligvis de Emner, der hyppigst blev drøftet. Mangt et Væddemaal blev da indgaaet, og naar Borch kom med sit: »Naa, hvor meget er De god for paa Søndag?«, og Vedkommende havde udtalt sig, lød uvægerlig det næste Spørgsmaal omgaaende: »For hvor meget?« Efterhaanden som Aarene skred frem, faldt de »gamle« fra, og blev erstattet af yngre Kræfter. En af de sidste til at trække sig tilbage var Fr. Mouritzen, hvis Indsats i og Betydning for Kricket i »K. B.« har været uvurderlig. Baade som Gærdespiller og som Kaster ragede han betydeligt op over Flertallet af sine Kammerater, og hans alsidige Dygtighed fremgaar tydeligst af den Omstændig­ hed, at han er den, der til Dato har opnaaet det største samlede Antal Points og Antal Gærder. Navnlig som Kaster gennem en lang Aarrække vil han huskes. Han var en af de haardeste Kastere, vi har haft i Danmark, og han havde den for en Kaster store Fordel at kunne saa al sige hypnotisere Gærdespilleren. Man mindes som et typisk Eksempel herpaa en Kamp mod »B. 93«, hvor denne Klub, da 9. Gærde faldt, kun manglede 1 Point i at naa »K. B.«s Points­ antal. Desværre for »B. 93« var sidste Mand en Novice paa 1-Hold, og Kasteren var Mouritzen, der paa den for ham særegne Maade begyndte med at tage nøje Maal af sin Mand, hvorefter han var ganske paa det rene med, at blev den første Bold blot kastet lige paa, vilde Sejren være »K. B.«s. Bolden blev virkelig lige paa, og mere er der egentlig ikke at sige om denne Kamp. Fr. Mouritzen’s Energi under selve Spillet var ualmindelig, og han paavirkede sine Kammerater ved sit gode Eksempel. Dette gav sig et tydeligt Ud­ slag i den tidligere omtalte Kamp mod »A. B.« i 1910. Hans Kær­

83

0*

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online