DenDanskeSkueplads-II

D U P U T .

9 3

mand, som satte Foden paa Byens Grund, og han holdt Ord. Ved Udfaldene i Classens Have og over Tømmerpladserne ved Ryssensten var han — sammen med sin tilkommende Svigersøn Buntzen — blandt de Forreste og Tappreste, opflammede den krigerske Aand med sine Sange og lagde overhovedet — som det hedder i Laur. Engelstofts Dagbogsoptegnelser — hele „den franske légèreté “ for Dagen, „hvoraf det maaske var at ønske at vi Danske have noget mere.“ Den kjække Overjægers nær- forestaaende Udnævnelse til Officer maatte betragtes som en Selvfølge. Denne Udsigt allarmerede Theaterchefen, der be­ tegnende nok ikke betragtede sin Embedsmands Forfremmelse som en Æ re for den Scene, han tilhørte, men opkastede sig til den militaire Honneurs Vogter ved at gjøre gjældende, at „Porte-epéen ikke kunde taale, at den, som bar den, viste sig paa et offentligt Theater“ , hvorfor han gav Du Puy Valget imellem at frasige sig Officersværdigheden eller tage sin Afsked som Sanger. Du Puy betænkte sig ikke. Den 25. Februar 1808 optraadte han for sidste Gang i sin egen Opera og afgik ved Saisonens Slutning som Skuespiller, hvorimod han vedblev at fungere som Koncertmester og modtog Udnævnelse som Syngemester for Eleverne. I disse Stillinger blev hans Virksomhed dog ikke af lang Udstrækning. Prins Christian Frederiks fireogtyveaarige Gemalinde, den mecklen- borgske Prinsesse Charlotte Frederikke, Frederik den Syvendes Moder, havde i Theatret charmeret sig i den smukke Don Juan og fik det snildelig maget saa, at han blev hendes Lærer i Sang. Det intime Forhold, som denne Undervisning dækkede over^ blev opdaget, det fyrstelige Ægtepars Forbindelse opløstes, Prinsessen blev forviist til Horsens, og Du Puy maatte skyndsomt rømme den danske Konges Riger og Lande. Han tog til Sveng, hvor Forholdene imidlertid havde forandret sig saaledes, at Veien til en Stilling i Hovedstaden atter laa ham aaben. Han blev ansat som Koncertmester og Operasanger, kort efter udnævnt til Kapelmester og spillede i denne Egenskab og ved sin øvrige Deltagelse i det musikalske Liv en betydelig Rolle indtil sin Død der efter et Par forudgaaende Sygdomsanfald mdtrat pludseligt den 3. April 1822. Hans Hustru, som var bleven tilbage i Kjøbenhavn, bekjendtgiorde Dødsfaldet i Adresseavisen