DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

9 6

Emilie Rosing ikke nogen ung Pige af Gjennemsnitstypen. Hun faldt udenfor den baade i indre og ydre Væsen, baade ved den Tungsindets og Indesluttethedens Skumring, der tidligt hvilede over hende, og ved det Virile i sin Fremtræden: den dybe Stemme, den faste, langtskridtende Gang og Tilbøieligheden til at give sin Paaklædning et mandigt Snit. „Hvad hendes Ud­ vortes angaaer — hedder det i Biografien — var hun ikke Skjønhed, men kunde gjøre Fordring paa at kaldes smuk, og paa Scenen kunde hun være mer. Hendes Ansigtsfarve var ikke hvid eller blomstrende, men bleg. Hun havde meget mørkt

Haar, en høi Pande, paa hvilken der sad Aand og Tanke; ikke store, men lyseblaa og fyrige Øine, en veldannet Næse, en smuk Mund og vakkre Tænder. Hun var af Middelhøide, meget velskabt og klædte derved som og ved sin raske Tone og Sving fortræffeligen i Mandfolkeroller.“ Det kan tilføies, at hun med stor Energi arbeidede paa at gjøre sin Tale- stemme bøielig og klangfuld, og at hun ogsaa med Held bestræbte sig for at aflægge den norske Nuance i Udtalen, som hun havde lag t sig til efter Faderen. Men undre maa det alligevel, at en saaledes ud- r ust et Personlighed til sin Debut den 10. Sep­ tember 1802 valgte eller fik tildelt en Rolle,

r>

/ 0/) />■

&

som fremfor nogen fordrer kvindelig Verve, let og lyst Skjelmeri, hurtig t og vexlende Følelsesliv, nemlig Rosina i Beaumarchais’ „Barberen i Sevilla“. Alligevel gjorde hun megen Lykke, hvad der ikke kan Andet end bekræfte den Udtalelse om hende, at hun med sin Fantasis hele K raft satte sig ind i de Skikkelsers Natur, hun skulde fremstille, og i en forbausende Grad forstod at trænge sin egen Originalitet i Baggrunden for at give D igt­ ningens Person Plads til at røre sig — med andre Ord : at hun havde taget den virkelig skabende Kunstners Evner i Arv efter sin Fader og sin Moder. Thi det var Natur og Selvstudium langt mere end Veiledning, der hjalp hende til Valget af den rette Fremgangsmaade; Rosing ialfald gjennemgik aldrig en