DenDanskeSkueplads-II

101

HAACK.

Billede af Naragtiglied og Dumhed i en Hofmands Lignelse. Paa det musikalske Skuespils Omraade møde vi hans Malcolm i „Røverborgen“, en sælsomt betagende mystisk-skummel Spøgelse­ figur, der dannede et virkningsfuldt Pendant til Mad. Spindlers dæmoniske Birgitte og ved sin Modsætning f. Ex. til Haacks muntre, fine og anstandsfulde Lysander i Isouards „Joconde“ gav Tilskuerne en Maalestok ihænde for Udstrækningen af hans skabende Evne. I den shakspeareske Tragedie var han som Aanden i ,,Hamlet“ en af de Paa, der stod paa Høide med Foersom i Porstaaelse og Fortolkningskunst, og som Kent i „Kong Lear“ var han den Eneste af hele Rollebesætningen, der fuldt ud forstod at forvandle Digterens Ord til levende Liv; og dog stod han som Macduff i „Macbeth“ endnu et Stykke over begge disse med Rette beundrede Ydelser: en fyrig, freidig Helt, i hvem al Digtningens høie Poesi var ligesom legemliggjort, og gjennem hvis mandige Tale, levende Ansigtsudtryk og ædle Holdning den fik et altbeseirende Udtryk. Oehlenschlager havde ham at takke for den glimrende Udførelse af Hamund i „Hagbart og Signe“ en kjæk og trofast nordisk Svend, hvis Dødsscene især beundredes som et Mesterværk af scenisk Kunst, forvandlet til gribende Natur; hans Rerek i „Fostbrødrene“ var ikke mindre lødig og vakte ikke mindre Bifald. Som Orev Alonzo i Inge- manns „Blanca“ forenede han den voldsomste Lidenskabelighed med den mest gjennemførte Anstand i en Fremstilling, der paa hvert Punk t rev Tilskuerne med. Han var oveihovedet den Eneste af hele Personalet, der i Tragedien kunde hævde sig ved Siden af Ryge, men han var tillige saa fremragende i Komedien og Lystspillet, at han kunde doublere Frydendahl i flere af hans mest beundrede Roller, uden at Mesteren savnedes. Maalt med disse to store Navne, træder Haacks Talent frem i hele sin mærkelige Udstrækning og med den forbausende Smidighed, der kunde stille de sjeldne indre og ydre Evner i de stadigt vexlende Opgavers Tjeneste. „I det alvorlige Skuespil gav han værdige Fædre, gamle Militaire og Anstandsroller,“ hedder det hos Overskou; „i Komedien spillede han unge og gamle Sprade­ basser, joviale Oldinger, dumme Landjunkere, Intriganter, op­ blæste Adelsmænd, lærde Pedanter, tydske Vindmagere, lystige Soldater, Spidsborgere og mange andre høist forskjellige Roller.

Made with