DenDanskeSkueplads-II

BESTYRELSEN. 11 Kobberstik (S. 20—21), „Fædrenelandsk Kirkegaard“ , viser Tableauet til de faldne Heltes Minde, arrangeret som Epilog efter Opførelsen af „Niels Ebbesen“ , der den 12. Marts 1814 gaves til Indtægt for Krigens Offre. Men bortseet fra denne direkte Forbindelse mellem Tids- begivenhederne og Scenen eller en enkelt af dens Kunstnere hvilede Tidens Tryk kuende og hemmende ogsaa paa Theatret. Man arbeidede som i en dump Atmosfære, hvor det dybe, friske Aandedrag var en Umulighed, hvor Stemmen døde hen uden Gjenklang, og hvor Idealerne stod med uklare, taagede Omrids. For Publikum gjaldt dette Sidste endnu mere end for de Spil­ lende, og skjøndt vor største tragiske Skuespildigter saavelsom vor Theaterhistories mægtigste Kunstnerpersonlighed fremtraadte just i denne Periode, var det kun langsomt og med Møie, at den store Kunst banede sig Vei gjennem de Smagsforvildelser, som havde betaget et lavstammet Publikum, og som Repertoiret gjorde sig al Umage for at tilfredsstille. Trods den store Tilgang af betydelige Talenter, Personalet havde, var og blev Tiden indtil 1825 væsentligst de famlende Forsøgs , de uklare Bryd­ ningers Epoke, og først senere formede Forholdene sig saaledes, at de ypperlige Kræfter, Theatret havde samlet, kom til at virke hver efter sin egen Natur og i et Ensemble af høit kunst­ nerisk Værd. Ved Aarhundredskiftet var Kammerherre Waltersdorff Theatrets Chef med Baggesen, Kierulf og Sames som Meddirek- teurer (I. S. 341). Chefens virkelige Indsigt i Theatervæsnet og Forstaaelse af de Krav, en national Scene skulde tilfreds­ stille, lod sig kun vanskeligt forlige med en strengt gjennemført Økonomi i Ledelsen, og den meget sparsommelige, kunstnerisk aldeles indifferente Kronprins Frederik ængstedes saare over Budgettets høie Tal. Da man 1801 havde Brug for Walters- dorffs Dygtighed i en anden Del af Statsstyrelsen, afskediges han fra Chefsposten i Begyndelsen af Saisonen, og Kammer­ herre A. W. von Hauch forenede atter Ledelsen af Theatret med sin øvrige Embedsgjerning. Baggesen, som lod til at tage fast Ophold i Paris, udsondredes et Par Aar efter, idet han fik Afsked med Pension.