DenDanskeSkueplads-II

1 5

hindrede, at han huskede og i al Stilhed straffede Opsætsighed og Pligtforsømmelse ved at udelukke den Skyldige fra det gode Repertoire, som han overhovedet var ikke saalidet partisk 1 sit Forhold til Personalet og trak sine Yndlinge frem paa deres mindre velsete Fællers Bekostning. Hans Smag var af Naturen ganske god, skjøndt lidet uddannet ved Læsning, hans Dom over Udførelsen blev ved Øvelse mærkeligt sikker, men nogen virkelig Interesse for Kunsten besad han ikke, og hans eneste Rettesnor for Bestemmelsen af Repertoiret var Hensynet til. hvad Publikum helst vilde se. Holberg savnede han ganske Sands for, og det var egentlig kun det musikalske Skuespil, han havde nogen rigtig Indsigt i og Deltagelse for. Med disse Mangler maatte hans Embedsstyrelse frembyde adskillige svage Sider, især da hans Stræben efter at gjøre Alle tilpas affødte en vaklende Holdning og paadrog ham berettiget Dadel for Upaa- lidelighed. Dannede han i saa Henseende en Modsætning til den selvsikkre, resolute og strengt ordholdende Hauch, saa bør det til Gjengjæld fremhæves som en anerkjendelsesværdig Side af hans Direkteurvirksomhed, at han ikke som denne sin For- gjænger gjorde Økonomien til øverste Lov, men baade havde Indsigt i, hvad Theaterdriften kræver af Udgifter, og Villie til at udrede dem. Nød Ol sen ikke det officielle Ry som Smagsdommer, der omstraalede Ralibek, turde det dog være, at hans litteraire Kundskaber vare nok saa grundige, ligesom de utvivlsomt vare langt mere omfattende end hans Direktionskollegas. Olsen, der i tre Aar havde været exfcraordinair Professor i Sorø, var en meget bereist og meget belæst Mand, udpræget fransk i sin Dannelse som i sin vevre, urbane Optræden, men derfor ikke ensidig i sin Smag, der tvertimod omfattede baade tydsk og engelsk, baade italiensk og spansk Litteratur og samtidig satte Holberg meget høit som national Forfatter. I hans Hus samledes Byens bedste Selskab, og han var der Midtpunktet i en Kreds af aandfulde Mennesker, som søgte hans Underhold­ nings livlige Paavirkning. Ved Theatret spillede han en mindre fremtrædende Rolle allerede af den Grund, at hans Embede som Notarius publicus lagde stærkt Beslag paa hans Tid; Administrationen holdt hans Kolleger ham helst borte fra,