DenDanskeSkueplads-II

207

an tyd er, sm igrer, logrer og agiterer og er strax rede til at ægte E nk en ubeseet, ja endog efterat Majorens aldrende H usholderske er bleven ham v iist som den T ilgift, der fø lger med K ald et, gaaer han uden B etæ n k n in g ind paa et G ifterm aal med hende for at faae Ansæ ttelsen. D en anden K and id at hedder F red erik W a h l, er den ubestikkelige Hæ derlighed, den mest uskrømtede Beskedenhed i egen Person, har d eltaget i B efrielseskam pen e ved Leip zig og W aterloo, bæ rer Medaillen paa sit B r y s t — og viser sig • naturligvis at væ re Studenten fra V induet. Han har aldrig glemt sin første stumme K jæ rlig h ed , vil ingensinde gifte sig, agter derfor at renoncere paa K a ld e t, hvis B etin gelsen for dets O vertagelse ikke kan bortfalde, men b liver se lvfø lg e lig over al Maade lyk kelig, da han gjenfinder sin Ungdom s­ elsked e i den til Em bedet knyttede Enke. D et Hele er, som sagt, aldeles m arionetagtigt arrangeret, men med „takn em lige“ R o ller, det v il sige saadanne, hvis Ensidighed er let at gribe og virk er dobbelt ve d at chargeres. „ E d u c a t i o n s r a a d e n “ , Komedie i een A k t, er om muligt i endnu høiere G rad en i Theaterluften opklækket Plante, der visn er i samme Nu, den udsæ ttes for L ive ts L y s . Forudsæ tningen fo r den helt m eningsløse H andling er, at en Onkel fo rsk river en H ovm ester til sin to ogtyveaarige Neveu, hvis Letsindighed skal nødvendiggjøre en saa ab su rd Foran staltn in g. V ed et Tilfæ lde faaer det unge Menneskes gode Y e n , en forfløien Husarritm ester, N ys om Planen og introducerer sig i H u set som den ventede Pædagog. Under Paaskud a f at praktisere sin nye Opdragelsesmethode ivæ rksæ tter han adskillige Løier, som kulm inere med, at han vil føre sin Myndling, Husets unge D atter og hendes gam le Bonne paa B a l i et temmelig tvetyd igt Hus, men ju st som denne P lan er paa Nippet til at realiseres, opdages hans F o r ­ klæ dning, hvorpaa S ty k k e t ender med alm indelig Forson ing og det unge P a rs Fo rlo velse. D et Hele har absolut ingen anden H ensigt end at skabe en lønnende R olle for den B on vivan t, som spiller T itelrollen . A f sentimentalt rørende Indhold er „ D e n f a t t i g e P o e t “ , h vis H ovedperson er et Indbegreb a f alle tænkelige D yder, nedsunken i den dyb este Armod, med dog saa gavm ild, at han skjæ n ker sin sidste F ra k k e bort fo r at lindre Andres Nød. I en Fru gth andlerskes usle Stu e, med en F la sk e til L y sestage og et T allerken skaar til B læ k ­ hus, sk riv e r han Leiligh edsdigte til B ryllupper og B eg rav else r og sulter, n aar B estillin gern e udeblive. I halvandet Døgn har han ikke smagt M ad i sin Mund, da han opsøges a f en ung Dame, der lader et d elikat M aaltid servere for ham, faaer ham til at fortæ lle sin sørgelige Ungdom shistorie om et brat opløst Æ gteskab i Surinam og sluttelig g iv e r sig tilkjende som hans aldrig sete Datter, dei hai arvet store R igdomm e efter sin Moder og uventet aabner ham U dsigt til en glad A lderdom . H v ilk e rørende Deklamationer denne H andling giver Anledning til, kan man let tænke sig. H vis man v il kjende det fulde „Om fang af den F rivolitet, hvorm ed Kotzebu e forstod at præsentere en Sammenblanding a f lascive