DenDanskeSkueplads-II

SK JÆ BN ET RA G ED IEN .

2 1 5

E n lille Enaktskomedie af Jok. Gottfr. H a g e m e i s t e r (1762—1807), „ G e v i n s t e n i C l a s s e l o t t e r i e t “, gjorde ved sin F rem kom st 1802 megen Lykke og var paa R eperto iret endnu fy rretyve Aar efter. Skuespilleren Pius Alexander W o l f f s (1784—1828) lyrisk-dramatiske Klingklang „ P r e c i o s a “ naaede til os 1822 i en Oversættelse af 0 . J. Boye og gjorde med sin pseudo-spanske Kolorit, sit forlorne Zigeunervæsen, sit prangende Sceneri og W ebers yndige Musik en Lykke, der vel ikke var saa larmende strax, som den blev varig i Tidernes Løb; th i fø rst 1862 forlod dette lyriske Drama det kongelige Theaters Scene og udaandede en Snes Aar senere efter en svagelig Alderdom, paa P rivat- og Provinstkeatrenes Brædder. Ik k e paa Grund af Opførelsernes Antal — tk i det gik kun ved tre Sommerforestillinger 1817 — men paa Grund af dets særegne P lads i den dramatiske L itte ratu r maa Adolf M u l l n e r s (17,74—1829) Sørgespil „ B r ø d e n “ nævnes. D et er en a f de berygtede „Skjæbnetragedier“, som skjød frem i Tydsk- land lig klamme Svampe i en mørk Skov, efterat Zacharias W e rn er kavde skabt Genren med sin „Fireogtyvende F eb ruar . Sæ rk jendet for dem er den forudbestem te, ubønhørlige og uafvendelige Skjæbnes tilintetgjørende Indgriben i Menneske­ livet, uden Hensyn til Oifrets Skyld eller Uskyld — en dæmonisk­ fatalistisk Naturanskuelse, som er en af den romantiske Skoles m est afskrækkende Udskeieiser og, anvendt dramatisk, giver ligesaa umotiverede som talrige Anledninger til at dynge Rædsel paa Rædsel for Effektens Skyld. F ø r d en n e S id s te s F ø d s e l h a r en g am m el T ig g e r k v in d s p a a e t h a n s M o d e r, a t d et B a r n , h u n b æ re r u n d e r s it H je rte , e n g a n g s k a l d r æ b e sin B r o d e r . F o r at m o d v irk e d en n e F o r u d s ig e ls e h a r M o d e re n k o rt e ft e r h a n s F ø d s e l b e tro e t ham til en F a m ilie i N o rg e , h v o r h an v o x e r op u n d e r N a v n e t G r e v H u g o a f Ø rin d u r. Som V o x e n r e is e r h a n til U d la n d e t o g fa tte r i S p a n ie n en lid e n s k a b e lig K jæ r lig h e d til D o n n a E l v i r a , u d e n a t a n e, a t hun e r h a n s B ro d e r s H u stru . N u o p fy ld e s S p a a d o m m e n : h a n d ræ b e r C a rlo s p a a Ja g t e n , u d en a t v id e , h v em h an e r, æ g t e r E l v i r a o g d r a g e r m ed h en d e til N o rd e n . H e r le v e Æ g t e ­ fæ lle r n e v e d S t y k k e t s B e g y n d e ls e fu ld stæ n d ig tilb a g e tru k n e ^ fr a V e r d e n , tils y n e la d e n d e ly k k e lig e , m en u d en in d re F r e d . E n D a g A a r s g e fte r B r o d e r m o r d e t — æ n g ste s de a f u h y g g e lig e A n e ls e r , den M y r d e d e s b lo d ig e B ille d e fo r fæ r d e r d em — sæ t, h an sto d op a f G r a v e n oe D o n V a le r o s , G ra n d e a f C a stilie n , h a r to S ø n n e r, C a rlo s o g O tto .