DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

1 8

Eleverne optræde i offentlige Forestillinger, som kunde ventes at faae stort Tilløb. Hermed liavde man forladt det alvorlige Grundlag for Warnstedts Konservatorium, der vilde holde Elev­ skolens Arbeide indenfor Theatrets egne Vægge og kun tillade Prøver for Bestyrelsen og de Sagkyndige. Idet man agtede at appellere til Publikums urene Smag for det Dilettantagtige, maatte man uundgaaeligt skade Theatret paa den ene eller den anden Maade: dets pekuniaire Tarv, hvis Forestillingerne trak Publikum og derved holdt en Del af det borte fra de regulaire Skuespil; dets kunstneriske Værdighed, hvis de kom til at savne Tilslutning paa Grund af deres Siethed og saaledes viste Kunsten frem fra dens Vrangside. Hensynet hertil spillede dog ikke nogen væsentlig Rolle for Hauch, der hellere lyttede til Rahbeks Argumentation og paa Grundlag af den fik kongelig Tilladelse til Oprettelse af Skolen. Kosing blev ansat som Lærer og begyndte sin Undervisning med Øvelser i Oplæsning og Ind­ studering af Smaastykker, men blev snart saa kjed af at tumle med det lidet modtagelige Raamateriale — for Størstedelen Elever af Danseskolen — at han overdrog det meste af Arbeidet til Kahbek, som dengang endnu ikke havde faaet Del i Theatrets Styrelse. Kahbek tog sig med megen Iver af sin nye Gjerning, blev ikke træt af at forklare og opmuntre og saae ogsaa for- saavidt Resultater af sin Møie, som han virkelig fik Sandsen vakt for en smuk og korrekt Versrecitation ikke mindre end for en naturlig Fremsigelse af Prosadialogen. Hermed var jo et Grundlag vundet for et videre Arbeide, men hvorvel Ralibek maatte sige sig selv, at han kun kunde være en daarlig Lære­ mester i mange af dettes Detailler, higede han dog efter at lade Publikum bedømme og belønne, hvad der allerede var naaet, fik Hoftheatret overladt til Skolescene og gav i Mai 1806 den første af de Elevforestillinger, der fra nu af i Løbet af en halv Snes Aar fandt Sted Søndagaften, i Begyndelsen for en nogen­ lunde vel besat Tilskuerplads, men efterhaanden sivende ud i Sandet uden at kunne vække nogen Interesse og uden at sætte noget dybt Mærke i vor sceniske Kunst. Enkelte Dygtigheder udgik vel fra Elevskolen, som den senere Revne over Tilgangen i Personalet vil vise, og dem tilegnede Theatret sig allerede samtidigt med at de optraadte paa Hoftheatret; men Største-

Made with