DenDanskeSkueplads-II

235

FRANSKE SYNGESTYKKER.

men gaaer ind paa Forslaget. Hans Operette handler om et ungt Menneske, der ligesom Armand elsker en ung Pige, men er bange for at aabne sit Hjerte for en kjærlig Onkel. Florimond morer sig over de Elskendes Forlegenhed ved denne Overensstemmelse mellem hans Operette og deres Kjærligheds Mistro og List, men kaster snart Masken og forener dem. Det ubetydelige Sujet er udført med megen Smag og Delikatesse, og Musiken er nydelig, men Stykkets Virkning beroer dog mest paa, at Florimonds Rolle faaer saa fin og pikant en Udførelse som hos os af Frydendahl. „ L ø n k a m m e r e t “ , Syngestykke i een Akt af H o ffm a n , Musik af S o lié , naaede op over de tredive Forestillinger. Valer bar maattet skjule sig for at undgaa Forfølgelse, da han i Tvekamp har saaret en ung Mand saaledes. at man venter hans Død. I nogle Dage har han opholdt sig hos sin Ven Dupuis i et Lønkammer, som denne har ladet indrette for ham. End ikke sin Kone har Dupuis betroet denne Sag, men ved sine hemmelige Samtaler med Valer og ved den Iver, hvormed han sørger for hans Fornødenheder, vækker han først hendes Nysgjerrighed og derpaa hendes Skinsyge, hvilket fremkalder flere med megen Finhed behandlede Optrin. Da Dupuis endelig kan forkynde sin Ven, at Faren er forbi, hæves samtidigt Misforstaaelsen mellem Ægtefolkene. Ogsaa dette Stykke bares oppe af Frydendahls Spil som af den indtagende Musik. Den utrættelige R o u illy , af hvem ikke mindre end sexten Komedier ere gaaede over vor Scene, naaede en af sine største Succes er med „ F r u e n t im m e r h a d e r e n “ , hvortil Oversætteren N.^ T. Biuun med Held havde valgt en Del iørefaldende Musik af forskjellige Kompo­ nister, og hvis Udførelse — især af Jfr. Thomsen (Mad. Zinck) som Baronessen og Carl Bruun som Marcel — stod paa Høiden af Theatrets Syngespil-Ydelser. Saint-Ernest, en ung Oberst, har af Harme over sin Tilbedtes Troløshed svoret alle Fruentimmer et evigt Had og skjult sig for dem paa sit Gods. En ung Enkebaronesse, hvis L iv Obersten har frelst engang i Krigens Tid, beslutter at helbrede ham og redde Kjønnets Ære. Hun overtaler hans gamle Gartner Marcel til at lade hende slippe ind i Haven forklædt som Bondepige og under Navn af hans Søsterdatter Perette, og efterat hun ved sin paatagne Enfoldighed har opnaaet Tilladelse til at danne en Undtagelse fra det strenge Forbud mod Kvinders Betrædelse af Eiendommen, angriber hun Fruen- timmerhaderen med saamegen Finhed og Følelse, at han tilsidst beseires. D en y p p e rlig ste Text, B ou illy h a r sk revet, b a r 1813 et h e rlig t M usikvæ rk in d p aa den danske Scene, hvo r siden da m ere end h u n d red e Opførelser have skaffet d e t B o rg e rre t: „ e t o D a g e eller F l y g t n i n g e r n e “, Syng estykk e i tre A k te r af L u ig i C h e r u b i n i (1760—1842), en a f de skjønneste P ro d u k tio n e r i sin A rt. H an d lin g en er ypp erlig anlagt, med U nd tage se a den n o g e t v ilk aarlig e, om end ikk e un atu rlig e og lalfald th e a tra s