DenDanskeSkueplads-II

249

WEYSE.

P a a den d an ske T on ekun sts H imm el opgik i d ette T id s­ rum D io sk u re rn e W ey se og K uh lau , Bæ rern e a f den n a tion a le R e tn in g m ed U d g a n g sp u n k t fra den k lassisk e Musik, B a n n e r­ fø re rn e fo r O ppo sitionen mod den n y e re ita lien sk e Skole og, h v e r p a a sin Vis, S k ab e re a f ny e folkelige E lem en te r til U d ­ v id else a f M usikens Ind flyd else p a a A lm endannelsen. C h r i s t o p h E r n s t F r i e d r i c h W e y s e , Søn a f en U rte ­ k ræmm e r i A ltona, b lev fød t den 5. M arts 1774. H an s m usikalske B eg av else v a r en A rv g jennem M oderen fra B ed stefad eren , der v a r K a n to r v ed H o v e d k irk e n i A ltona og tid lig t b eg y n d te at ta g e sig a f sin D attersø n s U ddannelse. I en A lder a f fem ten A a r kom han , e fte r M oderens Død, til K jø b en h av n med A nbefaling til K ap e lm e ste r Schulz, u n d e r hvem han s høiere m usikalske U d ­ dann else fo reg ik , m edens Syngelæ rer Z inck, der v a r O rganist v ed F re lse re n s K irk e , gav ham L ed ig h ed til a t øve sig p aa O rgel og læ rte ham a t k je n d e M ozarts og H aydn s Sym fonier, som h a n tid lig e re ik k e h av d e æ n set u n d e r sit iv rige S tudium a f S eb a stia n B ach. U n d e r saadan og anden P aav irk n in g , yd erm ere lu ttr e t i en u ly k k e lig K jæ rligh ed s h a ard e P røvelse, an tog W ey ses Væ sen og V irk e n en u d p ræ g e t selv stæ nd ig og o rig inal K a ra k te r, d e r g jo rd e h am til den sto re og mæ rkelige K u n stn e r, h an blev: R om an c ek om p o n isten m ed sine R ø d d e r i F o lk ev isen , men en frit og rig t u d v ik le t K rone, den en estaaend e O rgelspiller, den ufo rlignelige Im p ro v isa to r, den a and fu lde P e rson ligh ed — og den d ram a tisk e T o n ed ig te r, hvis A rb e id e r vi h e r næ rm ere skulle b e tra g te . D e t v a r S tu d ie t af M ozarts og G lucks P a rtitu re r, der v a k te W e y se s L y s t til a t forsøge sig i d ram a tisk Kom position. I F o r a a re t 1800 fik h a n tilfæ ld igv is fa t i C h ristoph F r. B re tzn e rs S y n g e s ty k k e r og fan d t, a t „D er S c h la ftru n k “, som D itte rsd o rf h av d e k om p o n e re t, k u n d e afgive en b ru g e lig Text. E fte r at h av e sp ille t en D el a f M usiken fo r K unzen , d e r opfordrede ham til a t g jø re A rb e id e t fæ rd ig t, h e n v en d te W ey se sig til Oehlen- sc h lag e r m ed A nm odn ing om a t oversæ tte og b earb eid e den ty d sk e T ex t, og den unge D ig te r lovede m ed G læde sin M ed­ v irk n in g , m en fo rh a ste d e sig fo rø v rig t ikk e , th i først efter h alv ­ a n d e t A a rs F o rlø b v a r h an s Om arbeidelse fæ rdig; „L un e t og næ ste n alle In d fa ld e n e i D ialogen, hvo rv ed d ette Syngesp ils