DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

262

triviel Prolog af Rahbek, fremsagt af Mad. Andersen som Thalia og efterfulgt af „Jean de France“. Fire Dage efter kom den anden Holbergaften, som mærkeligt nok synes at have været den egentlige Festforestilling, thi den overværedes af Konge­ huset i Gala og aabnedes med et Forspil af Oehlenschlager: „Ho l be r gs J u b e l f e s t “, hvorefter „Den honnette Ambition“ blev opført. Endnu tre Aftener i Oktober præsenteredes Leilighedsstykket foran „Jean de France“, „Den politiske Kande­ støber“ og „Det lykkelige Skibbrud“, og efter dette sidste Stykke optraadte paany Mad. Andersen som Thalia med Lind­ green som Momus i en Epilog af Rahbek, hvormed Holberg- suiten sluttedes. Oehlenschlagers Forspil bragte Holberg en velment Hyldest, holdt i en noget bedsteborgerlig Stil. Det fremstillede en Familiefest i Anledning af Hundredaarsdagen; Husfaderen (Ryge) har i al Hemmelighed truifet sine Forberedelser og instrueret et Par unge Slægtninge (Mad. Andersen og Mad. Liebe) til at optræde som allegoriske Figurer af ubestemt Art — „Kald hende, hvad I vil“, siger han:

Thalia, Svada,

kald hende K lio, Polyhymnia; kald h am Apollo, Jocu s eller Momus, alt som det passer sig til hvad de sige. Je g bruger allegoriske. Personer til Talsmand her for mine Tryllesyner,

der da vise sig i det Indre af et Lysthus som Grupper af holbergske Figurer, hvis Yæsen nærmere forklares. Efter en afsluttende Recitation af Mnemosyne (Mad. Heger) træde Skuespillerne ud af deres Roller — thi „nu kan kun Følelsen forstærkes ved at hæve Illusionen“ — og bringe som Theatrets Kunstnere den danske Scenes Grundlægger deres Tak. Forspillet hilstes med stort Bifald af Publikum, der følte sig hensat i en modtagelig Feststemning; men til denne svarede Komediernes Udførelse ikke ganske. Den afveg ikke i nogen Henseende fra det Dagligdags, og det var ikke faldet Direktionen ind at fornye den holbergske Mønt ved nogensomhelst Udstyrelse eller Iscene