DenDanskeSkueplads-II

‘268

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

indsattes i Styrelsen, som oftest skyldtes alt Andet end Hensynet til deres litteraire eller kunstneriske Dannelse. Direktionen fra den foregaaende Periode gled over i denne: Holstein som Chef med Collin, Rahbek og Olsen som Direkteurer. Sammensætningen undergik dog snart Omskiftelser. I Mai 1829 døde Olsen, og i Juli samme Aar tog Collin sin Afsked. Med ham mistede Bestyrelsen sin virksomste Kraft. Han var ganske vist ikke Idealet af en Theaterleder, men besad dog saamange af de vigtigste Egenskaber, der bør være forenede hos en saadan, at han havde gjort udmærket Fyldest paa sin Plads. Som en energisk Embedsmand af den gamle Skole havde han først og fremmest sat sin Ære i, at der kom Sikker­ hed og Fart i Driften; for at opnaa dette var han tilbøielig til at slaa af paa de kunstneriske Krav, og i denne Henseende kunde han undertiden røbe sin Mangel paa dybere Indsigt eller høiere Sands, som da han søgte at gjennemføre en fuldstændig Doublering af Rollebesætningen i alle nye Stykker, for derved at sikkre sig mod de penge- og tidsspildende Forandringer af Repertoiret. Hans Smag for Digtning og Kunst hørte ingen­ lunde til de luttrede, men hans sunde Fornuft ledte ham i Almindelighed til at støtte det Rette, og han var i det Hele taget, som tidligere omtalt, Forfatterne en god og paalidelig Hjælper, hvortil han i dette Tidsrum føiede den uvisnelige For­ tjeneste at lodse den heibergske Vaudeville i Havn mellem alle de Skjær, der truede den; thi medens hans gode danske Natur sagde ham, at denne nye Digtart var et ægte Skud af den nationale Litteratur, veirede hans finansielle Instinkt, at den tillige vilde blive indbringende for Theaterkassen. Personalet aftvang hans bestemte Afgjøreiser og snarraadige Beslutninger en Respekt, som maatte træde istedenfor Hengivenheden hos dem, der følte sig forulempede af hans Administration; selv de mindst Medgjørlige maatte indrømme, at hvis der var Grader i den Velvillie, hvormed han omfattede Theatrets Kunstnere, saa var det disses egen Dygtighed og Tjenstivrighed, der betingede Forskj ellen, og da Collin som Finansdeputeret holdt den magiske Nøgle til Gratialer, Forskud og Laan i sin Haand, havde han heri et Middel til at fjerne adskillige Vanskeligheder fra sin Vei, saa at hans Forhold til Personalet i det Hele og Store var