DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

308

den bekymrede Moderligheds trohjertede Sprog med dets Under­ strøm a f naiv Kom ik Hendes Baronesse Pelican i „K jæ rlighed ved Hoffet“ havde i sin E lskov sve og sit K okette ri al den. fantastiske Dristighed, som Genren krævede. Medens J f r . Jø rgen sen ved Siden a f disse og andre B e rigelser a f sit komiske Repertoire med stigende K ra ft i Lunet hævdede sig som den Ypperste i det holbergske Magdelonefag, var hnn en ikke mindre fuldendt Frem stillerinde a f Damen i hendes Gradation fra den mere eller mindre humoristisk anløbne T ilsyneladelse til den ulasteligste Salonfremtoning. B land t hendes nye Ydelser paa dette Omraade kunne nævnes hendes fintkomiske Frem stilling a f den bizart fornemme og gravitetiske, men med alt det følelsesfulde og godmodige Tante Debora i „Torden­ sk jo ld “ , den a f Modesværmeriet for den italienske Opera besatte F ru Honningstrøm i Lystsp illet „Romeo e G t i u l ie t t a den kloge F ru Martin i „Den eneste F e il“ , den elegante Verdensdame F ru Derm illy i „F o r e v ig !“ E t Karak terb illede i større S til var Xantippe i „Sok ra te s“ , som der overhovedet var P lads for J f r . Jø rgen sens mærkværdigt omfattende Begave lse ogsaa i adskillige a f de nye Tragedier, f. Ex. som den stolte, trodsige Ragnh ild i „Dronning M argareta“ og som Marsk Stigs Husholderske Mech- thildis i „E r ik G lipp ing“ . I en A lder a f fireoghalvtredsindstyve A a r forlod denne mangesidigt udrustede Skuespillerinde Theatret, skjøndt hun skulde synes endnu længe at kunne fylde i den Del a f sit Repertoire, hvor hun havde ydet sit Eiendommeligste og var bleven mest beundret for sit Lunes R igdom og K ra ft. I det komiske F a g havde der dog noget forinden fundet en Debut Sted, i hvilken den ældre Kunstnerindes erfarne B lik uden T v iv l saae den sikkre og værdige Afløsning: Ju lie Rosenkildes. F le re Gange havde J f r . Jø rgen sen desuden yttret, at hun ikke vilde overleve sig selv som Kunstnerinde, hvortil maaske kom, at hun havde en Anelse om den farlige og smertefulde K a rak ter a f den Sygdom , som havde begyndt at yttre sig hos hende. V ed en Forestilling, som b lev given for de svenske og norske Studenter den 26. Ju n i 1845 og ved hvilken „Barselstuen “ opførtes sammen med „Toreadoren“ , betraadte Henriette Jørgensen Scenen for sidste Gang som E lse David Skolemesters og tog derefter Op-