DenDanskeSkueplads-II

329

aflagt Faneed i en bestemt Sags Tjeneste, er Oldfux den leiede Landsknægt, der lige glad tjener det ene Parti idag og det modsatte imorgen. Denne Nuance lod P liister eiheller upaaagtet i sin mesterlige Fremstilling a f Gavtyven, ved Siden a f Jepp e den beundringsværdigste Skikkelse, hans vidtstrakte Holberg- galleri har at opvise. C. St. A. B ille har i et Foredrag op­ bevaret B illed et af Phisters Oldfux i nogle a f dets væsenligste T ræ k ; det er fra en noget senere T id end den her omtalte ligesom de omstaaende Kostumebilleder — men Rosenkilde var dog allerede 1843 Y ielgeschrey og F ru Phister (Jfr. Petersen) Pern ille, medens 1850 Mad. Sødring afløste Mad. W insløw som Magdelone. „Dersom man i Korthed — hedder det i E oredraget vilde give en Mand, der aldrig havde hørt Tale om Phister, en Forestilling om hans Evner, kunstneriske Eiendommelighed og Spillemaade, saa veed jeg ikke nogen Rolle, foran hvilken man hellere maatte stille ham, end denne Oldfux. Saaledes som „Den Stundesløsefl spilledes paa Theatret, da gamle Rosenkilde, Phister, F ru Sødring og F ru Phister udførte Hovedrollerne, er neppe nogensinde et holbergsk Stykke blevet spillet, og je g skulde tro, at heller ikke Fremtiden vil naa denne Fuldendthed, hvor- meget man end tør haabe, at Traditionen fia disse foitiæffelige Kunstnere vil kunne fortsættes og komme E ftertiden tilgode. Oldfux begynder som en farveløs, næsten neutral Skikkelse, som et endnu ikke formet Stof, man aner kun dunkelt, hvad der skal kunne komme ud deraf; hvor han lægger Raad op me Pern ille, er Pernille den Overlegne, og halvt fornærmet trækker han sig ligesom tilbage, da han ikke seer, at der kan b ive B ru g for hans ringe E vn er; med lunefuld Tilfredshed horer han imidlertid, at der v il blive mangfoldig B rug for ham at han skal agere først en Pedant, saa en Lakai, derpaa en Advo a , og idet hans Y in ger voxe med Opgaven, føier han endnu en F igu r til a f sin egen Invention, den, som slaaer Hovedet paa Sømmet, den mageløse Tydsker. Man erindre sig nu Phister i den karakterløse Skikkelse, hvori han første Gang viser sig, graa og uanseelig i Dragt, med det opkæmmede Haar den li e P isk , det rolige Ansigt, i hvilket kun de spillende Ørne lade ane den rige Skat af Skj elmsstykker og Skalkagtighed. Saa kommer Pedanten, den uanseelige Jonas Andersen e ei onas