DenDanskeSkueplads-II

PIIISTER.

333

K latterup og Ledermann i „Recensenten og D y re t“ , Vinter i „ E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ o. fl. Til Hertz’s Skuespil er hans Navn knyttet særligt ved to livsfyldige Sk ikkelser: den fedtet beregnende, filistreust snilde Ego ist August i „Spare­ kassen“ og den snurrige E lsker Lord Hastings i „Ninon“ . I Overskous Stykker maa han fremhæves som Skræddermester Hase i „Kunstnerliv“ , Entrepreneuren Dangie i „E n Fødsels­ dag i Slu tteriet“ , Peter Kaninstok i „Capriciosa“ , Sladder­ hanken W inge i „E n Bryllupsdags Fataliteter“ og Boghøkeren Peer Quit i „ P a k “ . I Paludan-Miillers „K jæ rlighed ved Hoffet“ gjenfødte han Graziosoens Type som Kammertjeneren Pierrot, hans vimse Kammerraad K rah l i Arnesens „R eiseeven tyr“ var med sin rappe Tale og sine smaa iltre Skridt i de kvaste- behængte K ravestøvler en aldeles kostelig Figur, og ikke mindre paalidelig i Ord og Bevægelser var denne Skikkelses Antipode, den kalkunske Bonde i „En .Sønd ag paa Amager“ . Tidsrummets fremmede Litteratur stillede Phister Opgave paa Opgave og gav ham Leilighed til at udarbeide en lang Række a f Skikkelser, hver med sit bestemt fremtrædende Sær­ præg, en proteusagtig Mangfoldighed, som skyldtes Kunstnerens mærkelige E vn e til at finde det Centrale i en F igu r eller det Egenartede hos den, ud fra hvilket dens Karakter bedst lod sig anskueliggjøre. Som enkelte fremstaaende Punkter i Phisters omfangsrige Repertoire skulle vi efter Tidsfølgen, fra han som treogtyveaarig vak te almindelig Opmærksomhed ved sin Ud ­ førelse a f Sølles Rolle i Shakspeares „Muntre Kon er“ til han 1849 fremstillede den politiske Provinsærgjerrighed i den herlige Kancelliraad B irch s Lignelse, fremhæve følgende enkelte Præsta­ tioner: den moralsk anløbne og socialt forkomne Charles i „Den første K jæ rlighed “ , den vevre franske Friseur Partout i „De forliebte Haandværksfolk“ , Kræmmersvenden Oscar i Scribes „Kostg jængeren “ , Tjeneren V ictor i Scribes og Boyeldieus „De to Nætter“ , Kap itain Scipio i Herolds og Halevys „Ludovic , Italieneren Cantarelli i „K lerkevænget“ , den vigtige og vimse Politimand Desaunais i „Michel P errin “ , Mandarinen Tsing-Sing i „Prindsen a f China“ , Fortunatus i „Ambassadricen , G ilP e rez i „Den sorte Domino“ , Sulpice i „Regimentets Datter , den ængstelige Hofmand Grev Campo Major i „Kronjuvelerne . Man