DenDanskeSkueplads-II

EKU HEIBERGr.

345

for K a ssen .“ Hendes Udførelse a f Rose i „To Ord“ (S. 230) fremkalder følgende Karak teristik : „Hun liar et overordentligt Forsp ring for de fleste andre Begyndere derved, at hun har gjennemgaaet Danseskolen og derved erhvervet sig en Sikkerhed og Gratie i sine Stillinger og Bevægelser, hvorpaa det for bestandig skorter hos mange, selv a f de talentfuldeste Kunstnere. I sine Bevægelser er hun aldrig stiv og precieuse, men heller aldrig ubehændig og keitet. Det Første er en Maske, som Forlegenheden paatager sig; det Andet er dens naturlige Y ttring : men Jfr . Påtges behøver aldrig at være forlegen med sine Stillinger; hendes naturlige og gratieuse Frihed paa Scenen lader hende stedse finde de rigtige.“ De mærkelige E vner hos den unge Kunstnerinde, som Dramaturgen Heiberg atter og atter pegede paa, forstod han som Skuespilforfatter ypperligt at skaffe praktisk Anvendelse. E fter „Aprilsnarrene“ skrev han „ E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ , hvor Christines Rolle var lagt tilrette for J f r . Patges og atter beregnet paa Sammenspillet med Rosenkilde. Derpaa fulgte „De Uadskillelige“ med Carolines ungdommelige Forlovelses-Erotik og endelig „E lverhø i“ , hvis Agnete den unge P iges fine, anelsesfulde Spil gjorde til Stykkets Hovedrolle trods Mad. Wexschalls Elisabeth, Nielsens Ridder Ebbesen og R yg e s Konge. Da Johanne Patges i November 1828 første Gang udførte denne Rolle, som hun beholdt i syvogtyve Aar, var hun bleven konfirmeret en Maaned iforveien. F ra Ju li 1825 havde hun været antagen som E le v ved Theatret med 25 Rdl. aarlig, og Aaret efter var hun bleven „dramatisk E le v “ , det v il sige fritagen for Dansetjeneste, og havde faaet sin Aars- løn forhøiet til 100 Rdl. Til kongelig Skuespillerinde med 300 Rdl. fast Gage blev hun udnævnt den 1 Ju li 1829. Endnu inden Agnetes Skikkelse var bleven formet over hendes Personlighed og Talent, havde Johanne Patges i E fte i- aaret 1827 udført sin første Elskerinderolle som Preciosa; hendes brunette, tungsindige Yd re passede godt til den syd­ landske, sværmeriske Pige, og hun var ikke langt fra at sætte K jøbenhavn paa den anden Ende ved sit Spil. I Septembei 1828, da Shakspeares „Romeo og Ju lie “ gik første Gang ovei den danske Scene, blev derfor denne navnkundige Rolle lagt i den pur unge P iges Hænder, og hendes Udførelse vakte en

Made with