DenDanskeSkueplads-II

KNUDSEN.

4 1

naaede hun dog ikke incl; hun døde tæt udenfor dets Grænse, næsten syvoghalvfemsindstyve Aar gammel, den 17. Januar 1853. Som Tipoldemoder saae hun sit Afkom i fire Slægtled omkring sig. Selv havde hun bragt sytten Børn til Verden; flere af dem døde i deres Barndom, men tolv levede dog sam­ tidigt og otte overlevede Faderen. En afDøttrene, den originale og ulykkelige Emilie, vil senere blive omtalt; den yndige og ædle Ophelia, Ewalds Guddatter, blev gift med Folkevennen og Frihedsmanden Joh. Chr. Drewsen paa Strandmøllen, den yngre Antoinette Louise blev Moder til Michael, Vilhelm og Johan Wiehe. Om hende sang hendes Brodersøn Mich. Rosing ved hendes

Død 1874: En Tusindfryd Du ligned, der m idt i Markens Sne, naar Solen den velsigned, i Blom ster kunde le. Selv mens du syg sad lænket som Fange til din Stol.

Du sad, som var Du bænket i Lykkens varme Sol. R ig var dit H jertes Kilde, din Faders Arv den bar som Skjænk til dem, bvis Snille et Folk beundret har.

Knud s en (I. S. 437—43), der ved sin patriotiske Iver var bleven hele Folkets Yndling, for ikke at sige dets Afgud, udfoldede alt skjønnere og fuldere sit herlige Talent og øvede ved sit sprudlende Lune, sin letvakte Følelse og sin vindende Gratie en Magt over Publikum som ingen Anden; man tiljublede ham, blot han viste sig, og lukkede Øinene for de Overdrivelser, der af og til kunde skæmme hans komiske Spil — han var Kjøbenhavns Kjælebarn, hos hvem man ikke v i l de finde Feil. Og let var det ogsaa at glemme eller overse disse ved Siden af de helt igjennem fuldkomme Ydelser, han henrev sin Tilskuer­ kreds med, især i det musikalske Skuespil, hvor hans daarende Stemme og hans med Rollens Karakter sammensmeltede Fore­ drag forbandt sig med hans øvrige dramatiske Evner til en uimodstaaelig Helhedsvirkning. A f saadanne Partier kunne nævnes Epikuræeren Tomaso i Schalls Syngestykke „Domherren i Milano“ , Birkedommeren i Kunzens „Kjærlighed paa Landet“ , den elskværdige gamle Gartner i d’Alayracs „Alexis“ , Johan i „Ungdom og Galskab“, Saft i „Sovedrikken“ , Leporello i „Don Juan og fremfor Alt — et Mesterværk i Sang som i Spil —