DenDanskeSkueplads-II

45

SCHWAEZ.

S c liw ar z (I. S. 361—75) gik ind i det nittende Aarhundrede som en Mand liøit oppe i de .Fyrre. Hans oprindelig saa spinkle og smidige Skikkelse var bleven forladen og noget tung, og da lian ikke var liøi af Yæxt, havde han faaet en temmelig under­ sætsig Figur. Forlængst havde han opgivet de unge og livlige Roller, som han engang havde henrevet Publikum med, men i det ældre Fag var han endnu den gamle Mester i Forvandlings­ kunst, den sam­ me aandfulde

og dybtskuende Kunstner som før. Ogsaa for at lære det Nye maatte han læsse Skuldre O O til, ganske vist i Mangel af en bedre Kraft. Paa Theatrets Forhold til den oehlenshlager- ske Tragedies Fremkomst kan man anvende Schillers Ord: „Und der grosse Moment findet ein kleines Ge- schlecht“ , ikke i den Betydning

at den daværende Generation af Skuespillere kun naaede til Kunstens Lavmaal, men saaledes forstaaet, at de med al deies Storhed dog vare et Hoved mindre end den nye Digtnings Ideal, vare besjælede af en anden Aand, opvoxede i en anden Luft end den, der gjennemsusede den nordiske Tragedie. Kun Rosing kunde have tændt Kunstens Fakkel ved den nye Sols Ild, og han laa som en Prometheus fængslet til Klippen. Men da Digtning fulgte paa Digtning, kunde Theatret ikke lade Op