DenDanskeSkueplads-II

L IN D G R E E N .

5 1

mandag tidligt om Morgenen sendte sin Karl til Byen for at hente Posten, der formodedes at indeholde vigtige Efterretninger, som sknlde benyttes til Slutningsarket af „Minervas“ historiske Oversigt. Karlen lod sig rive med af Fastelavnslystigheden i Kjøbenhavn og kom først tilbage henimod Aften, ikke med Aviserne, men med en drøi Perial, under hvis Paavirkning han svarede sin Husbond i en kjephøi Tone og tildels paa Tydsk, i hvilket Sprog han ogsaa sagde sin Kone og de andre Hus­ beboere Besked under det stadigt tilbagevendende Omkvæd: „Ik bin der Herr und du bin de Diener.“ I en fortrædelig Stemning gik Kahbek til Byen og efter Sædvane i Theatret, hvor „Jeppe paa Bjerget“ blev opført. „Jeg satte mig vranten i min Krog,“ fortæller han videre, „uden at se paa, hvad jeg i den Stemning ingen Morskab ventede af, indtil endelig den Scene kom, hvor Jeppe tydsker op for Jacob Skomager. Her fremstilte Lindgreen, hvis Dialekt og Udseende tillige særdeles stemte med Karlens, mig den Scene, jeg en Time før havde været Øievidne til, saa speiltro for Øie, at jeg i førstningen stirrede derpaa som en Drøm eller et Kogleri, indtil jeg med E t brød ud i en saa umaadelig Latter, at min Yen Kierulf fandt sig beføiet til at tysse paa mig. Jeg fortalte ham nu, da Scenen var til Ende, Sammenhængen og Anledningen, og vi forenedes i Beundring af den Digter og den Kunstner, der beo-o-e vidste at forbinde den høie Grad af speiltro Sanddiuhed U * med den overordentlige komiske Kraft. Kahbek har valgt disse karakteriserende Ord godt: For­ eningen af Sanddruhed og komisk Kraft var just Kjendemærket paa Lindgreens Kunst. Han holdt sig tæt op imod Naturen og gjengav den vel i den sammentrængte Form, som ei Kunst­ værket egen, men uden Spor af Overdrivelse; ingen Skuespiller har hadet den paa Sandfærdighedens Bekostning kjøbte Effekt mere end Lindgreen. Og just fordi man aldrig sporede nogen Hensigt hos ham, aldrig mærkede nogen Forudberegning af eller Forberedelse til et virkningsfuldt Koup, just fordi hans hele Aktion havde den jevne Troværdigheds Præg og viste et Men­ neske, der i Tankegang og Tale, i Holdning og Fagter er, hvad det giver sig ud for, ikke en Skuespiller,* der læggei sin Kunst for Dagen ved at forestille en anden Personlighed just derfor