Rosenborg_1914

108 bl. a. Brunsvig og Berlin.Hans Videbegærlighed og Interesse for Bygningsværker i de Byerhan drog igennem omtales af Samtiden, og det er sandsynligt, at Trappeanlæget i Slotsgaarden i Berlin, en Arv fra de middelalderlige tyske Slotsbygninger, har sat sig fast i hans Erindring — et lignende fandtes i Slotsgaarden i Hartenfels ved Torgau i Sachsen og et andet paa Lysthuset i Stnttgart. Side­ trapperne i Berlin og i Stuttgart er senere nedbrudt, men Anlæget i Hartenfels staar endnu og viser i Princippet stor Lighed med Rosenborgs oprindelige Trapper. Man finder lignende Anlæg i Forbindelse med en Platform eller Repos i Højde med 2. Stokværks Gulvflade ved flere tvske Raadhuse fra Middelalderen, men Forbin- delsen med et Trappetaarn, der først tager sin Begyndelse fra 1. Stok­ værk, synes ejendommelig for Hartenfels, Slottet i Berlin og Rosenborg. For den indre Udsmyknings Vedkommende synes især Stukkatur- mestren Vilhelm Dresler fra Schmalkalden, hvad alt Meldahl har gjort opmærksom paa, at have haft Betydning. Efter den Paavirk- ning, der synes at kunnespores fraUdsmykningen af Rummene i Slottet Wilhelmsburg i Schmalkalden — de fantastiske Hoveder paa Søjlebaserne i Christian IV.s Forstue og Malerierne i Vinduespanelets Fyldinger sammesteds — tør man mulig slutte, at der gennem Mester Vilhelm er hidkaldt andre Haandværkere fra hans Fødeby. At ikke flere Lighedspunkter kan paavises, turde have sin Grund deri, at Kon­ gens Vinterstue har faaet en ganske ny og original Udsmykning å la c h i n o i s e, og at alle de følgende Værelser i Bygningen senere er bleven forandrede og ikke har noget tilbage af den oprindelige Dekoration. Ved Istandsættelse af den lange Sal i 1858 forsvandt de sidste Rester af Vindueslysningers og Kappers oprindelige smukke De­ koration i stafferet Stuk, som er gengivne foran S. 47. Salen har af sin Udsmykning i Christian IV.s Tid nu kun Kongens Marmor­ buste over den sydlige Kamin (S. 81). Den er betegnet 1644, men det vides lige saa lidt, hvem der har været Mester for den, som det vides hvem der har hugget de forskellige Sandstensfigurer, som pryder Porten, Gavlene og det store Taarn. I Rentemesterregnskaberne for 1618 forekommer der under 2. Mai en Udgift til store Billeder, som Lorenz Groszner Billedhugger udfører til kgl. Majst.s Behov. Figurerne bærer, med Undtagelse af de fire Aarstider paa det store Taarn, ganske Præget af at stamme fra en nederlandsk Mesters Haand. De fire nævnte synes mere at vidne om italiensk Indflydelse. Af forskellige Poster i Regnskaberne faar man den Oplysning,