Rosenborg_1914

med Lysthuset med de fire Knapper, der nu kom til at danne en Pavillon omtrent i Midten af den lange Bygning, der fra Goters- gade strakte sig næsten hen til Rosenborg Slotsgrav. For Enden af hvert af de gamle Væksthuse blev der opført et nyt Lysthus, en fremspringende Pavillon paa en Sokkel af tilhugne Kampesten, med lavt Tag og et Galleri omkring. Den vestlige Pavillon prydedes paa Facaden mod Haven af fire Pilastre med to Vinduer og en Dør imellem. Pilastrene, deres Kapitæler og Baser, var ligesom Friser, Gesimser, Dør- og Vindueskarme af gullandsk Sten. Paa Facaden af Pavillonen mod Øst traadte Mursten i Stedet for gul­ landsk Sten. Mod Volden var der 208 Luger, mod Haven lige saa mange høje og smalle Vinduer. Halvdelen af Taget mod Haven dannedes af Luger, der kunde lægges paa og tages af, medens den anden Halvdel mod Volden var fast og klædt med Kobber. Inden Tækningen blev man klar over, at Taget var for højt, hvorfor Ernst Brandenburger i Juli 1709 maatte gøre det trekvart Alen lavere.4). I hvert af Glashusene »hvor Orangeriet er« blev der indrettet en Fontaine; der tales om Haverne i Orangerihusene, der blev ud- skaaret Falke af Træ til at skræmme Fugle bort og sat Ovne op, og under Overskriften »Vejrglas« anføres Udgiften til fire Termometre til Orangerihusene, hvilket Navn, som den mere moderne Betegnelse i Begyndelsen af Frederik IV.s Tid afløste den gammeldags: Po- meranshusene, omend det sidste Navn stadig forekommer i Haand- værkernes Regnskaber. 5). Men allerede 1721 maatte Orangerihusene vige Pladsen for det aller mest moderne, Laurierhusene. Der blev i den Anledning med en Bekostning af 7608 Rdl. opført et nyt Orangerihus langs den nordlige Del af den lange Fiskepark; Kobberet toges af Lugerne paa det tidligere Orangeri og sendtes til Fredensborg og Bygnin­ gen indrettedes nu til Laurierhus. Det nye Orangerihus blev for­ synet med Varmeledninger.6). Midterpavillonen, i Christian V.s Tid Lysthuset med fire Knapper, synes at være bleven gjort mere statelig i 1707—1709 ved Tilbygning af en Altan. Den har indtaget hele Bygningens Længde og hvilede paa en Arkade med fire Søjler af Træ, der var malet som Marmor. Altanen var forsynet med en Balustrade, som var afdelt ved fire »Postamenter«, og Ira disse rejste sig atter fire Søjler, som bar det stærkt fremspringende Tag. I 1707 blev der lagt Gulv; fra Stuen hvor der over Kaminen blev sat en Blindramme op til et stort