Rosenborg_1914

166 Maleri (nemlig 4 Al. 6 Tom. x 2 Al. 10 Tom.) — blev en Vindel­ trappe ført op til Salen ovenpaa, og en Hulkehl, hvortil der blev lavet en Blindramme, blev udført i Loftet. Dette blev i 1708—09 prydet med Stukkatur af Frederik Ehbisch og Franciscus Quadri. Samtidig blev Værelserne malet. I Blindrammen i Loftet synes der at være bleven anbragt et stort Billede, som fremstillede Badeliv. ')• Udvendig blev Bygningen pudset af i vaad Kalk med iblandet rød Farve. Taget ses endnu ved Midten af 1700-Tallet at have be­ varet, som en Tradition fra Fortiden, de fire Kugler eller Knapper, der havde givet Huset Navn. For Christian VI., eller vel rettere for Sophie Magdalene var dette Anlæg ikke tilfredsstillende. Og i 1742 sluttes der iflg. kgl. Resolut, af 4. August s. A. Kontrakt med Over-Landbygmester Krieger om Opførelsen af to nye Laurierhuse ved Rosenborg. Bygmestren skal levere alle Materialier, udføre Arbejdet og betales i fire Terminer: 1. Termin. Beløbet 4000 Rdl. forfalder til Udbetaling til Anskaffelse af Materialier og Udførelse af Sten- og Billedhuggerarbejde, saa snart Kontrakten har faaet kgl. Approbation. Dette skete 21. August 1742. 2. Termin. Beløbet 4800 Rdl. udbetales, naar Halvdelen af Sten- og Billedhuggerarbejdet foreligger færdigt. Udbetaling fandt Sted 18. Mai 1743. 3. Termin. Beløbet 3800 Rdl. udbetales, naar Bygningen er kommet op til Hovedgesimsen. Udbetalt 28. November 1743. 4. Termin. Beløbet 2000 Rdl. udbetales, naar Bygningen er færdig, berigtiget og forefunden uden Lyde. I Efteraaret 1745 har Bygningen været færdig, men paa Grund af forskellige under 10. November d. A. gjorte Udsættelser, som først maatte berig- tiges, fandt den sidste Udbetaling først Sted 4. Februar 1746.8). Hvert af de to nye Laurierhuse havde en rundbuet Dør paa Midten af Længdesiden og paa hver Side af disse Døre ni, altsaa i alt atten, Vinduer. De bærende Led paa Pillerne mellem Vinduerne dannedes al Pilastre vekselvis med Hermer og med Rustika-Baand. Ta­ get selv var delvis anbragt paa Ruller, saa det kunde skydes frem eller tilbage for at skaffe Laurbærtræerne, der ikke voksede — som ellers ;— i Ballier, men frit i Jorden, hvorfor de ikke kunde flyttes, tilstræk­ kelig Lys og Luft. Ydermuren — mod Voldgaden — var derfor