Rosenborg_1914

198 om Døre og Vinduer; Træværket i de smaaTaarnes Kupler blev fornyet og nye Vindfløje og Fløjstænger blev sat op. Da man befrygtede, at den øverste Del af Murværket i de smaa Taarne skulde være for svagt til at bære Spirene, blev det forstærket, ved at fire Vinduer til i hvert Taarn, to i hvert af de øverste Kamre. Endelig blev der indsat nye Vinduer med Træsprosser i Stedet for Blyfatning, ikke — som før — trukket tilbage, ind i Midte men lagt frem i Plan med Facaden. * Murerarbejdet blev udført af Murermester Platz, Tømrerarbejdet af Hoftømrermester Zuber, Stenhuggerarbejdet af »Hof-Bau-Inspecteur und Hof-Bau-Steinhauer« Fortling, Smedearbejdet af Kleinsmedene Beske og Ørsløv. Arbejdet paa Vindfløjene af Kobbersmedemester Adrian; Snedkermestrene Preisler, Lütgen og Harms lavede Vinduerne og Hofforgylder Bræstrup strøg Slot og Taarne tre Gange med Stenfarve og forgyldte Fløjene. Billedhugger Hänel havde endelig udbedret og fornyet Vinduesfrontonernes Hoveder og de plastiske Figurer paa Gavle og Taarn66). Men det turde være et Spørgsmaal, om Thura, Kommissionens mest fremragende Medlem, efter endt Arbejde vilde have gentaget, hvad han havde sat sit Navn under i Indstillingen, at Slottet ved de foreslaaede Forandringer ikke vilde miste det ringeste i Anse­ lighed og Skønhed. Ti med de aabne Trappers Fjærnelse, med Karnappernes Forlængelse og de moderne, træsprossede Vinduer ude i Murplanet havde Rosenborg mistet sin oprindelige, maleriske og yndefulde Artikulation. Da Hovedbygningens Istandsættelse var fuldført, kom Turen til Portbygningen; den havde tidligere været tækket med Kobber over det hele, men fik nu Tag af sorte Sten med Undtagelse af selve Porttaarnel, der atter fik Kobbertag. Slotsgaarden blev brolagt og de smukke Lygter (en af Lygterne ses paa Billedet S. 119) paa Sandstenssøjler, der endnu staar omkring Slottet, blev rejst. Smede- jærnsarbejdet paa dem skyldes Smedemester Ørsløv. I Slotsgaarden var Christian IV.s Springvand for længe siden bleven nedlagt; her stod nu kun en Vandpost med et Trug foran67). Ved Siden af hyppig at tjene som Bolig for Kongefamilien benyttedes Ro­ senborg ligesom tidligere som Festlokale særlig i Anledning af kongelige Perso­ ners Fødselsdage. Det hænger muligvis sammen med Mindet om den første Ordensuddeling paa Rosenborg i Anledning af den første fødte Enevoldskonges Fødselsdag, at Taflet paa Kongens Aarsdag af og til formedes som et Ridder- taffel, og at der her untertiden fandt Ordensuddelinger Sted. I Reglen var der

manmurede

Stenkarmens