Rosenborg_1914

10

Opgangen til den findes ikke indvendig som i det italienske Belvedere, men paa gammel tysk Vis ad aabne dobbelte Sidetrapper, en paa hver af Længdesiderne, der fører op til et fremspringende, gavl­ prydet Midterparti, i Flugt med den af Arkaderne baarne Balkon. Gavlene danner her som overalt i den nordiske Benaissance Byg­ ningens mest pyntelige Del med deres Voluter og Figurer og rige Inddeling med Pilastrer og Vinduer. Det ældste Lysthus, som findes omtalt i Danmark, er vistnok det, som Christian III. nævner i Brev af 17. Juli 1557 til Lensmanden paa det nu forsvundne Dronningholm Slot paa Dunkebakke ved Arresø, Poul Huitfeld 10). Denne maa, skriver Kongen, benytte Sten og Tømmer fra det forfaldne Hus paa Dronningholm til Opbyggelse af Dronningens Mølle, men skal holde saa meget i Forraad, at Kongen, om det passer ham, kan bygge sig et Lysthus der. Hvis dette Lysthus virkelig er bleven bygget, har det ligesom Frederik II.s ældre Badstuer, som f. Eks. Badstuen ved Frederiksborg, utvivlsomt været opført i den traditionelle Stil, med kamtakkede Gavle, men sagtens med Taarn med gennembrudt Spir og mulig — som Bad­ stuen ved Frederiksborg — med enkelte Detailler af italiensk Paavirkning. Om Lysthuset i Lundehave ved Helsingør, der blev opført i de sidste Aar af Frederik II.s Begæring, hedder det derimod, at det var en Bygning, der »ganske havde bevaret et nord-italiensk Renaissance-Fysiognomi« u). Vort Kendskab til denne Bygning hviler imidlertid alene paa et Billede af den, der er taget saa sent som 1750 12). Vi ved, at den er bleven ombygget i alt Fald 1681, paa en Tid, da der paa forskellig Maade gjorde sig italienske Indflydelser gældende paa vor Arkitektur, og det vil næppe være muligt nu at afgøre, hvor megen italiensk Renaissance der i 1588 aabenbarede sig i Lundehave-Lysthuset. Det eneste, der kunde tyde i denne Retning, turde være de i Frederik II.s Brev af 5. Oktober 1587 13) omtalte Piller, »der skulde staa ovenpaa, omkring Lysthuset«, men baade paa Badstuens og senere paa Rosenborgs gotiske Tage finder man Udsigtsplatformer med Balustrade omkring. Ved Lundehave var der i det hele ejendommelige Forhold til Stede. En Rejsende, som besøgte Stedet i 1588, giver en Beskrivelse u) af Lysthuset, der omtales som en smuk, lille Bygning i to Stokværk, »hvor Kongen plejer at hvile ud efter Regeringens Byrder og at øve sig i Bue­ skydning i Selskab med gode Venner«, Lysthuset laa — ligesom det nuværende Marienlyst i hvilket det er indbygget — ved Foden

Made with