591169432

at der slet intet Resultat kan ventes af Optagelsen paa Klinik eller Skole, da afvises Vedkommende. Det samme finder Sted, naar Aandsevnerne ere saa svækkede, at Patien­ ten ikke har en bevidst Forestilling om sin ulykkelige legemlige Tilstand og saaledes rettelig egner sig til Indlæg­ gelse eller Behandling paa en Abnormanstalt.

III. Klinikens Kur- og Hjælpemidler.

I Begyndelsen var Kliniken henvist til een Behandlings- maade, Anvendelsen af Bandager, og Valget af de optagne var for en stor Del betinget heraf. Snart viste det sig imidlertid, at man blev nødsaget til at afvise en Mængde Patienter, hvis Tilstand ikke egnede sig til Bandagebehandling alene, men for at bedres nød- vendiggjorde Operation eller et længere Sengeleje, ligesom ikke faa af de antagne Børn senere hen trængte til en af disse Behandlingsmaader. Bestyrelsens Bestræbelser gik der­ for allerede tidligt ud paa at muliggjøre dette. Sagen indlededes ved, at der i 1873 blev dannet et Fond paa 700 Rigsdaler (taget af »de bestandige Medlem­ mers Bidrag«) »som en Begyndelse til at kunne erhverve Belæggelsesret til en Hospitalsseng.« Samtidigt skete en Henvendelse til Bestyrelserne for Kjøbenhavns store Hospitaler. Den meget glædelige Følge heraf var, at Borgermester Fenger paa Magistratens Vegne tilsagde Samfundet, at »indenbys« Børn, der vare an­ tagne af Samfundet, og som trængte til Hospitalshjælp, vilde blive betragtede som særligt anbefalede til Kommunehospi­ talets Fripladser, ligesom Direktionen for Frederiks Hospital lovede, at »udenbys« Børn mod Ansøgning i hvert enkelt Filfælde skulde blive modtagne til fri Behandling paa Plospi- talet.

Made with FlippingBook flipbook maker