544088289

3 Gassens Sammensætning og Egenskaber Gassen er, naar den forlader Gasværkerne, som bekendt en ufarvet Luftart af en let kendelig, gennemtrængende Lugt. Den er omtrent halvt saa tung som Luft (1000 Kbfd. Luft vejer omtrent 80 Pd., 1000 Kbfd. Gas omtrent 40 Pd.) og indeholder omtrent 92 % brænd­ bare, men ikke lysende, 2Va % lysende og 57a °/o fortyndende, d. v. s. ikke brændbare Luftarter. Endelig er Gassen noget giftig. Gassens sær­ egne Lugt er af største Vigtighed for dens udbredte Anvendelse, idet den er den første, ofte den eneste Advarsel, man i lukkede Rum faar om Utætheder paa Ledning, aabentstaaende Haner, eller i det hele taget om Gassens Tilstedeværelse paa Steder, hvor den ikke hører hjemme, og hvor dens i visse Tilfælde voldsom eksplosive Egenskaber gør den over­ ordentlig farlig. Ved at passere gennem fugtig Jord og blive blandet med andre Luftarter — Kloakuddunstninger o. lign. — bliver Lugten under­ tiden mindre let kendelig; man bør derfor, hvor Gasledninger udefra føres ind i Kælderrum, sørge for, at der mures omhyggelig til omkring Rørene, idet Gassen, som undslipper ved en tilfældig Utæthed paa Jord­ ledningen, naar Jordoverfladen er frossen eller af anden Grund uigen­ nemtrængelig, lettest baner sig Vej langs Rørene. I og for sig er Gassen i ublandet Tilstand ikke ekspl osi v. En Flamme, som fremkaldes inde i en lukket Gasbeholder, vil slukkes uden nogensomhelst Virkning, da Forbrændingen ingen Næring finder. Først naar Gassen blandes med Luft — omtrent 5 Gange sit eget Maal — vil den forbrænde. Eks­ plosionen er voldsomst ved 8— 10 Gange saamegen Luft som Gas, og ved 14 Gange saameget er den atter ufarlig. Ved Ledninger og Beholdere, som ere under stadigt Tryk, er Gassen tildels ufarlig, selv naar den er luftblandet, hvis da Trykket ikke er altfor svagt, idet den opstaaende Flamme ved Trykket vises ud ad. Der er f. Eks. ingen Fare ved at prøve at tænde Blussene paa en ny Gasledning, paa hvilken man første Gang sætter Gas — Blussene ville, naar Gas og Luft have blandet sig tilstrækkeligt, brænde med blaa Flamme — Tegn paa, at Gassen er luftblandet — indtil den rene Gas har fordrevet Blandingen. Omvendt er en Beholder (eller større Ledning) med Gas ikke ufarlig, selv om den indeholder ren, ikke luftblandet Gas, naar den ikke er under stadigt Tryk.' Et større Hul foroven i den vil øjeblikkelig have til Følge, at Gassen blander sig med Luft, og en Gnist eller en Flamme vil hidføre en Eksplosion. Paa Grund heraf maa Gasmaalere, der ere frosne og skulle optøs, behandles med yderste Forsigtighed, som nærmere vil blive omtalt under »Maalere«. Ved gasfyldte Ledninger af større Dimensioner, maa man, hvor der arbejdes med aflukkede Haner, under Arbejdet undgaa at slaa Gnister med Værktøjet — luftblandet Gas er som Krudt — eller ved

Made with FlippingBook flipbook maker